FC Fredericia i pokalen
Vi skal en tur til Fredericia den 26. september. Det blev resultatet, da DBU i dag trak lod til 3. runde af landspokalturneringen. Det endelige tidspunkt for kampen er ikke fastsat endnu.
Ingen af holdene i tredje runde var seedet, men der var dog den regel, at hold fra SAS Ligaen ikke kunne trække hinanden samt at det lavest rangerende hold automatisk får hjemmebane.
Det bliver første gang de to klubber mødes i turneringssammenhæng, men vi har tidligere spillet mod Fredericia på Fredericia Stadion. Det var en træningskamp for to år siden, hvor vi i 1. halvleg spillede mod BPI (Bredstrup-Pjedsted IF) og i 2. halvleg mod Fredericias divisionshold og sammenlagt vandt 6-1.
Siden har Fredericia Stadion undergået en kraftig modernisering, og ud over at lægge hus til hjemmeholdets kampe i Viasat Sport Divisionen, så har AC Horsens i år afviklet et par SAS Liga-kampe på stadion, da deres eget stadion ikke var klar på grund af ombygning.