Kampreferat: FCK vs. Ben

Det så lovende ud fra første fløjt
Ståle havde valgt at håndtere "Grønkjær-karantænen" ved at stille med to deciderede frontløbere i Nordstrand og Mackan, mens Silber og Hutch indtog kanterne på midtbanen. Benfica havde ikke fået stopperen Luisao klar og måtte derfor kaste den 18-årige Miguel Vitor for løverne i et centerforsvar sammen med midtbanespilleren Katsouranis. Og allerede fra kampens start så man, at de to ikke har spillet mange minutter sammen på de positioner. Men de fik sandt for dyden heller ikke nogen nem start på kampen, eftersom hjemmeholdet satte sig eftertrykkeligt på begivenhederne - både på og uden for banen!

Efter små 5 minutter diskede en meget kvik og bevægelig Nordstrand op med en af flere lækre tæmninger, vendte rundt og fyrede resolut af fra distancen, men over Quims mål. Kort efter gled han godt fri på venstrekanten og var centimeter fra at finde Würtz inde foran mål, men forsvaret - der endnu kun var "lettere rystet" - fik afværget. Efter 7 minutter tilkæmpede sig kampens første hjørne, og på Niclas' fornemme indlæg kom Brede foran sin oppasser Cardozo og headede hårdt mod nærmeste stolpe, hvor Leo i sidste øjeblik fik sparket væk.

Quim lugtede hvor det bar hen og begyndte allerede nu at trække tiden ved enhver given lejlighed, men dommer Bramhaar lugtede til gengæld også hvor dét bar hen og gav ham en henstilling for nøl, da der var spillet mindre end 10 minutter...

Københavnere i hopla mod vaklende Benfica-forsvar
Men man forstod sådan set godt manden med handskerne, for foran ham sejlede forsvaret rundt som i blinde, mens de københavnske kombinationer flød i en lind strøm ned mod dem. Mackan og Nordstrand virkede som om, de kunne have fundet hinanden med bind for øjnene, og Hutch lagde fra starten sit spil helt op det allerhøjeste niveau, hvor han ikke har været hele efteråret siden sin sygdom i sommers. F.eks. da han snuppede bolden fra den uopmærksomme juniorspiller Vitor lige uden for feltet og var tæt på at spille Silber helt fri i feltet, inden en forsvarskollega fik en fod på.

Uret havde kun lige passeret 11:00, da Niclas tog kattepoterne på og sendte et frispark perfekt mod fjerneste stolpe, hvor Gravgaard ubesværet løb fra sin oppasser Petit og headede med kurs mod det lange hjørne, hvor Cardozo - Benficas enlige angriber - akrobatisk sparkede væk på selve målstregen!

Stemningen voksede fra kogepunktet til et eller andet sted højere oppe på skalaen, og kort efter faldt et Niclas-hjørne ned foran Hutch, hvis skud de fik blokeret i sidste øjeblik. Efter et kvarter var Benfica for første gang i nærheden af vores mål, og Leo lancerede et langskudsforsøg, som Gravgaard enkelt kastede sig og headede væk, inden det nåede ind til Jesper.

Slangen i paradiset
Men ak... også i fodbold er der slanger i paradis. Cardozo fik et tyndt frispark i nærkamp med Brede midt på vores halvdel, og Rui Costa løftede det ind i feltet. Cardozo vandt dagens eneste luftduel mod Brede og headede den ud i siden til en helt umarkeret Nuno Gomes, der headede på tværs af det lille felt, og så kunne Katsouranis skovle den ind fra nært hold til det, der bare ikke måtte ske... koldt og kynisk udnyttet, og garanteret også indstuderet til mindste detalje.

Det rystede naturligt nok hjemmeholdet for en stund, og Rui Costa så sit snit til at sende et listigt langskud af sted, som Jesper med besvær fik reddet til hjørne. Men mestrene viste stor moral og snart stod der "100% FCK" på kampen igen, og det burde i det 25. minut have været kronet med et mål - eller et straffe. Nordstrand stak genialt bolden mellem et par Benfica-forsvarere og Mackan timede sit løb perfekt og kom foran Miguel Vitor ind i feltet, men blev revet omkuld, inden han nåede at afslutte. Men Bramhaar lod spillet fortsætte og kvitterede for de voldsomme protester ved at stikke Hutch en advarsel. Og når Hutch får advarsel for protester, så kan man næsten være sikker på, at der var god grund til det!

Men bortset fra at spillerne må have haft hylen for ørerne efter den infernalske pibekoncert, der blev opført til ære for Bramhaar, så fortsatte vi ufortrødent de fornemme takter, og især Hutch må fremhæves for et hav af sublime detaljer og bolderobringer. Han gjorde nærmest hvad der passede ham i denne fase af kampen, hvor alle som én spillede helt op til deres bedste og lidt over.

Chance på chance på chance under total FCK-dominans
Omkring den halve time blev Hjalte væltet omkuld på kanten af Benfica-feltet, mens Silber og Petit lå og ømmede sig efter at have slået hovederne i en luftduel. Begge blev dog klar igen, men blot for at se Niclas skrue frisparket uden om den røde otte-mands-mur og klokkerent på den ene opstander...

Man var allerede holdt helt op med at ærgre sig over den ufortjente portugisiske føring, for det her kunne da kun ende med mindst et par københavnske scoringer og dermed mindst forlængning. Benfica havde intet at byde på rent offensivt. Debutanten Angel di Maria forsøgte af og til en smule, mens den store Cardozo konstant gik rundt og skumlede og slog ud med armene, hver gang Brede havde pillet bolden fra ham. Imens kværnede mestrene videre i den anden ende. Niclas skruede endnu et frispark ind i feltet, og med lidt held havde Hutch ramt den og styret den i kassen - i stedet var bolden ved at snyde Quim, der med en del besvær fik reddet.

Fire minutter før pausen havde man set bolden inde... Würtz var gået med frem i venstre side og slog et perfekt indlæg ind foran mål, hvor det desværre lykkedes en helt umarkeret Mackan at heade ved siden af fra kanten af det lille felt! Da spillerne kort efter gik til pause var det som om man begyndte at ane konturerne af skriften på væggen, selv om vi havde spillet op til noget af det bedste, vi nogensinde har præsteret på det her niveau.

Camacho fik samlet stumperne i pausen
Det var da også et ganske andet Benfica-mandskab, der kom på banen efter pausen. Ikke så meget fordi Nuno Assis havde erstattet den skadede Nelson, men fordi træner Camacho på et kvarter havde formået at samle forsvarsstumperne til noget, der lignede noget man kunne være bekendt. Samtidig kom de lidt længere frem på banen og begyndte at holde mere i bolden, dog uden at nærme sig vores mål og komme til afslutninger. Desværre kom vi heller ikke rigtigt frem til noget i indledningen, og da Würtz mistede en dum bold i opspillet var det lige ved at blive straffet i den anden ende, og Gravgaard måtte professionelt hægte Di Maria i et gennembrud. Sært nok var det Cardozo, der fik advarsel for at protestere mod at Gravgaard ikke fik advarsel...

Ståle satte lidt efter friske kræfter ind på den efterhånden lidt trætte midtbane, da Libor kom ind på højre kanten og Silber rykkede ind på midten, mens Würtz gik ud. Det var med til, at vi atter fik lagt godt pres på dem, men retfærdigvis skal det med, at banens mindste spiller, Nuno Assis, burde have afgjort kampen, da han under et hjørnespark stod helt fri tæt under mål og headede mod mål. Men stående inde i målet fik Jesper grebet ham ud - med bolden på den rigtige side af stregen.

Masser af spil, energi og vilje - men stadig ingen mål
Derfor levede kampen stadig med en halv time tilbage, men Benfica havde os hvor de ville have os og tog selvfølgelig alle de pauser, der bød sig, mens de rutineret vendte de døve ører til tilskuernes piften. Libor hvislede et langskud lige forbi den fjerneste opstander efter et længere pres, men det hørte desværre til undtagelserne, at vi fik afsluttet. Ofte formede det sig sådan, at vi kørte den rundt midt på deres halvdel, lagde tilbage til Niclas, som sendte den ind i feltet, hvor de headede væk, og så startede vi forfra mod deres kompakte defensiv.

Ailton fik det sidste kvarter i stedet for Nordstrand, men heller ikke han kunne vriste sig afgørende fri, selv om han fik hjælp af Gravgaard oppe foran, mens vi kun spillede med tre nede bagved. Det lurede i bevidstheden om, at vi ikke bare skulle score én men to gange, så var det som om skriften på den fordømte væg bare blev tydeligere og tydeligere: "Operationen lykkedes, men patienten døde".

Grund til stolthed, når skuffelsen har lagt sig...
Set over de to kampe leverede vi nemlig en meget fornem præstation mod et hold, der trods diverse skadesproblemer og trænerskifte hører til i europæisk topklasse. Og portugiserne havde lige præcis den klasse, der i det lange løb udgør forskellen i forhold til et ellers meget stærkt dansk klubhold, der ydede sit maksimale, men havde de berømte marginaler imod sig, når bolden skulle over stregen. Man skal kende sin besøgelsestid, og især når den som her varede hele 45 minutter...

Men når skuffelsen har lagt sig, er der megen stolthed og selvtillid at bygge videre på i den hjemlige liga - og heldigvis får vi en "second chance" i UEFA Cup'en!