F.C. København hjælper Ønskefonden

Søndag får F.C. København besøg af en specialinviteret gæst til kampen mod Randers FC. Det er Mathias på 12 år fra Næstved som lider af cystisk fibrose og som i lang tid har haft et ønske om at komme i PARKEN og opleve en FCK-kamp på tæt hold. Det er ikke første gang at klubben arbejder sammen med Landsforeningen Ønskefonden som har til formål at opfylde ønsker for børn der lider af en alvorlig sygdom, og vi er glade for at få mulighed for at opfylde endnu et ønske.

 

Mathias skal sammen med hans familie og venner spise i Matinique Lounge, og det er Mathias' specielle ønske at bære bolden ind på banen før kampen, så det skal han selvfølgelig have lov til. Efter kampen får han chancen for at møde spillerne og modtage en lidt speciel gave fra klubben som en minde om hans dag i PARKEN.