To FCK’ere på Ligalandsholdet
01/12 2009 15:41
I januar drager det danske ligalandshold på træningstur til Thailand. Landstræner Morten Olsen har udtaget en trup på 20 spillere til vinterens træningslejr i Østen, heriblandt F.C. Københavns William Kvist og Jesper Grønkjær.
Begge spilleres deltagelse forudsætter dog, at de danske mestre ikke kvalificerer sig til europæiske kampe i foråret. Går F.C. København videre fra UEFA Europa League-gruppen, bliver de to spillere erstattet af to andre.
F.C. København ønsker William og Jesper tillykke med udtagelsen!