På baggrund af den samlede indtjening af loyalitetspoint i VoresKBH har vi netop nu udsendt invitationer til F.C. København INSIDE per mail til de medlemmer, der har optjent flest point i denne sæson. Derfor er det med at tjekke mail og eventuelt spamfilter for at se, om der er røget en invitation i indbakken. Her vil du kunne læse på invitationen, hvordan du melder dig til.
Arrangementet foregår i Hall of Carlsberg fredag den 26. februar, kl. 18.00. Og her vil der udover en lækker buffet samt gode drikkevarer hele aftenen fra vores hovedsponsor, Carlsberg, være præsentation af tredjetrøjen, som er blevet til i samarbejde med klubbens fans igennem Fanpanelet samt den traditionelle spørgerunde, hvor Anders Hørsholt, Ståle Solbakken, Johan Lange og Sune Schmidt-Nielsen vil være tilstede.
Det endelige program vil følge her på siden, når vi nærmer os aftenen for arrangementet.