FCK-fans i Parken

Kampdag: FCK-Sønderjyske

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen

  1. Sønderjyske er nyoprykkede i denne sæson - hvor mange sæsoner spillede de i Nordic Bet Ligaen efter de senest rykkede ud af 3F Superliga?
  2. Hvilke fire FCK-spillere fik advarsler mod Chelsea?
  3. Hvem var den første, der fik FCK-debut efter at have spillet for Sønderjyske?
  4. Hvem spillede i foråret 2021 for F.C. København, og i efteråret 2021 for Sønderjyske?
  5. Hvem vogtede FCK-målet, da vi i efteråret slog Sønderjyske i pokalen?


Tilskuerforhold
Der er ikke særlige adgangsveje i dag, men da vi bliver dejligt mange, så opfordrer vi som altid til at komme i god tid. Der er her til morgen kun ledige pladser på Øvre Sektion 12 samt meget få på C-tribunen.

Hvis du skal på den udsolgte A-tribune, så vær opmærksom på, at at Sønderjyske har udeafsnit på A11, og at deres ca. 800 fans før kampen har et fanarrangement på Østerbro Stadion, der varer fra kl. 15-17. Pladsen er lidt trang mellem A-tribunen og grusparkeringen, så vi beder alle være tålmodige og vise hensyn.

>> Tilskuerinfo med åbningstider m.m.


Blue And White Banner
Inden kampen er der den store og flotte flagparade, når vores samarbejdsklubber går rundt om banen og liner op midt på banen. Desuden overrækker vi i pausen overskuddet fra samarbejdsklubbernes billetter til en forening, som løfter foreningslivet i København,

>> Læs mere her

Blue and White Banner Day i Parken
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Korte facts
Ingen af vores 21 hjemmekampe mod Sønderjyske er endt 0-0. 11 gange har vi holdt målet rent, og gør vi det også i aften, er det første gang siden efteråret 2022, at det sker tre Superligakampe i træk. Dengang nåede vi seks clean sheet i træk.

Det er fjerde gang, vi spiller hjemme mod Sønderjyske søndag kl. 18, og det er ikke umuligt, at der i aften kommer lige så mangt som til de tre første tilsammen:
10.143 6. november 2016 (4-0)
11.544 26. august 2018 (3-2)
11.394 3. november 2019 (3-0)

Det højeste, Sønderjyske har spillet for i Parken, er 33.215 til sæsonafslutningen den 20. maj 2013, hvor kampen endte 1-1.

Nicolai Jørgensen i sæsonafslutningen mod Sønderjyske i 2013. Foto: Lars Møller


Dommerne
Dommer: Jakob A. Sundberg
Linjedommere: René Risum & Daniel Cortzen
Fjerde dommer: Jesper Nielsen
VAR & A-VAR: Jakob Kehlet & Danny Kolding

Jakob A. Sundberg er tilbage som hoveddommer i Parken efter at have dømt os i seks udekampe i træk. Det er første gang, han dømmer os mod Sønderjyske.

Kort og karantæner
Karantæne: Ingen
Karantænefare FCK: Gabriel Pereira og Pantelis Hatzidiakos ved næste advarsel samt Victor Froholdt, hvis den giver mindst seks strafpoint
Karantænefare SJF: Maxime Soulas ved næste advarsel samt Rasmus Vinderslev og Lukas Björklund, hvis advarslen giver mindst seks strafpoint

TV
Du kan se kampen på TV3+ & Viaplay

Svar på kampdagsquiz
1. To sæsoner (22/23 og 23/24)
2. Kevin Diks, Amin Chiakha, Pantelis Hatzidiakos og Marcos Lopez
3. Sölvi Ottesen (18. juli 2010 - ude mod Sønderjyske)
4. Nicolaj Thomsen
5. Nathan Trott

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform, soenderjyskefodbold.dk)