Sune Smith-Nielsen

FCK Talent på førstepladsen i DBU's licenssystem

DBU’s Talentudvalg har i dag offentliggjort den årlige tildeling af licenser til ”Ungdom drenge”, og F.C. København får en topplacering med fem stjerner og en samlet score på 98,42 ud af 100 mulige.

DBU Talentlicens


”Vi er selvfølgelig glade for at ligge nummer et, for det er en flot anerkendelse af den strategi, vi har arbejdet efter i de senere år,” siger udviklingsdirektør Sune Smith-Nielsen, der er chef for F.C. Københavns Talentafdeling.

”Det er dog først og fremmest et stort skulderklap til de mange dygtige medarbejdere, vi har på alle niveauer i Talentafdelingen, som i hverdagen gør planerne og strategierne til virkelighed.”

”Hvis jeg skal fremhæve noget, hvor vi er gået frem, så er det på ”Produktivitet”, hvor vi er meget tilfredse med at score helt i top. Her bliver man helt objektivt vurderet på klubbens nuværende og hidtidige evne til at udvikle spillere, der kan etablere sig på højeste seniorniveau og ikke kun gøre det godt i talentudviklingsregi.”

”Som man kan se af delresultaterne, så hænger vi stadig efter på Faciliteter, som omfatter både spillere, ledere, trænere og specialister. Vi vidste godt, at vi på dette ene punkt ikke er i europæisk topklasse, men som det blev meldt ud for nylig, så er der planer for at se på mulighederne for forbedringer på hele træningsanlægget,” fortæller Sune Smith-Nielsen.

>> Læs mere om licenstildelingen for 2024-2026

>> Læs mere om hele DBU’s licenssystem på dbu.dk/licens.

Licensrangering 2024-2026