Fem flashbacks fra hjemmekampe mod Randers FC
I år fylder F.C. København 30 år, så vi vender af og til et par sider i vores historiebog - og tager denne gang fem flashbacks fra hjemmekampe mod Randers FC.
Søndag den 20. marts 2005, kl. 15.00 – 20. spillerunde
FCK-Randers FC 4-0 (1-0)
7.: 1-0 Álvaro Santos
63.: 2-0 Jesper Bech
67.: 3-0 Jesper Bech
87.: 4-0 Magne Hoseth
19.882 tilskuere
Første gang vi mødte Randers i Parken var denne marts-eftermiddag, hvor de nyoprykkede kronjyder kæmpede for at holde sig over stregen, mens vi lå på en delt tredjeplads. I efterårets sidste hjemmekamp slog vi AaB 4-0 i Parken, og i forårspremieren bankede vi nummer 2, FC Midtjylland, med samme cifre, så selv om vi om torsdagen tabte en Royal League-kamp 0-1 i Malmö, var vi bedre kørende end i det sløje ”Gorica-efterår” i 2004.
Lars Olsens tropper, som i vinterpausen lejet Carsten Fredgaard af os, fik ikke meget at skulle have sagt, og allerede efter et kvarter serverede Silberbauer en direktør til Santos, som han omsatte til 1-0.
Vi havde chancer til meget mere inden pausen, men resten af målene kom først i 2. halvleg, hvor unge Jesper Bech havde afløst en skadet Zuma og blev dobbelt målscorer, inden Hoseth satte det sidste kort før tid, der samtidig var vores mål nr. 900 i vores dengang 13-årige historie.
Mens vi sluttede sæsonen med sølvmedaljer, måtte Randers gå den tunge gang ned i den næstbedste række sammen med Herfølge. Randers kom dog op igen med det samme, mens vi aldrig så mere til Herfølge i Superligaen, før de og Køge rykkede op i skikkelse af HB Køge.
Søndag den 28. oktober 2007, kl. 16.00 – 14. spillerunde
FCK-Randers FC 0-1
38.: 0-1 Kenneth Møller Pedersen, str.
18.741 tilskuere
Når vi tager netop dette Randers-nederlag med i vores flashbacks, så er det for at minde om, at det var vores eneste Superliga-nederlag i det efterår - ud over den bizarre sæsonpremiere i Farum, hvor Issey Nakajima-Farran scorede langt inde i tillægstiden, hvorefter Jesper Christiansen gik med op og headede på underkanten af overliggeren.
Men Randers-kampen blev et vendepunkt, for vi mistede førstepladsen – og selv om vi genvandt den kortvarigt efter vinterpausen, mistede vi den definitivt i 20. spillerunde og endte for første gang i mange år ”kun” som nr. 3.
Allerede inden kampen talte vi selv om en ”ond cirkel” rent scoringsmæssigt, for vi havde kun scoret seks mål i de seneste otte ligakampe – men til gengæld også kun lukket ét ind!
At vi var uden skadede Grønkjær, Hjalte og Gravgaard burde ikke betyde noget med vores brede trup, men desværre manglede vi også marginalerne.
Hele fire gange ramte vi nemlig træværket, og tre af forsøgene kom fra Libor Sionko. Vi fører ikke regnskab med den slags, men det må være meget usædvanligt, at samme spiller rammer træværket tre gange i samme kamp! Det var i øvrigt også på tjekkens hjørne, at Brede Hangeland ramte overliggeren.
I stedet vandt gæsterne for første gang i Parken på det straffe, Antonsson begik mod Bédi Buval i 1. halvleg, og som Kenneth Møller Pedersen udnyttede.
Der var således ikke meget at glæde sig over denne eftermiddag – bortset fra, at Charlotte sagde ja til sin Kim, da han friede til hende nede foran spillertunnelen!
Torsdag den 5. marts 2015, kl. 18.00 - pokalkvartfinale
FCK-Randers FC 5-4 efs & str (ord. kamp 0-0)
6.307 tilskuere
Kun én gang før var vi nået til straffesparks-konkurrence i en pokalkamp i Parken – det var i april 2000, hvor vi tabte den til AB.
Men denne gang gik det godt, selv om Randers var bedst kørende i 1. halvleg af den ordinære kamp. Efter kampen sad vi dog fuldstændig på kampen og skabte chancer på det berømte samlebånd, men desværre stod Kalle Johnsson henne ved kasseapparatet og afviste alle forsøg på at få varerne i nettet.
Heldigvis stod Stephan også stærkt i den anden ende, så vi fik 120 minutter uden mål. Begge scorede på sine fire første straffer, men så sparkede Youssef Toutouh over mål – hvorefter Christian Keller sparkede på overliggeren. Amartey satte vores sjette, som også blev det sidste, for Stephan reddede fra Mads Agesen og sendte os i semifinalen.
Onsdag den 16. marts 2016, kl. 17.00 - pokalkvartfinale
FCK-Randers FC 2-1 efs (ord. kamp 1-1)
60.: 1-0 Federico Santander
90+1.: 1-1 Kasper Junker
116.: 2-1 Mathias Zanka
7.513 tilskuere
Bemærk at vi undlod at kalde den forrige pokalkamp for ”dramatisk”, selv om det efterhånden er en fast betegnelse for alt, hvad der går i straffesparks-konkurrence. Men vi ville hellere gemme det til her et år efter, hvor vi igen fik besøg af Randers i kvartfinalen.
Ståle skiftede hele otte mand fra søndagens 6-2-sejr over AaB, og blandt andet fik Aboubakar Keita sin første kamp fra start, efter at han debuterede i de sidste syv minutter mod AaB. På bænken sad også en mulighed debutant i Julian Kristoffersen, men han kom dog ikke på banen.
Kun 7.513 dukkede op, men de havde til gengæld støtte fra Ragnar Sigurdsson, der var på besøg i København og så kampen fra Sektion 12.
Santander sendte os på vinderkurs efter en times spil, da han dundrede et frispark ind bag Kalle, men i tillægstiden rettede vi for tredje gang i sæsonen et skud af, så det snød keeper Kaminski og gik ind. Denne gang var Erik Johansson den uheldige, da Kasper Junker afsluttede. Kalle nåede herefter at levere en superredning på en friløber til Corner, inden den ordinære spilletid udløb.
Den forlængede spilletid blev jævnbyrdig og chancefattig, men fire minutter før tid steg Zanka til vejrs og headede et hjørnespark i en blød bue ind over Kalle og i mål – ifølge Zanka blot hans andet mål nede foran Sektionen.
Dramatikken kom, da Randers 50 sekunder før tid fik annulleret et Marxen-mål for offside, hvilket udløste voldsomme protester, da de mente, at Zanka rørte den sidst, og blandt andet blev Thomas Thomasberg bortvist (han var dengang assistent for Colin Todd).
Søndag den 10. februar 2018, kl. 18.00 – 20. spillerunde
FCK-Randers FC 5-1 (4-1)
25.: 1-0 Pieros Sotiriou
31.: 2-0 Viktor Fischer
33.: 3-0 selvmål, Mads Agesen
38.: 4-0 Pieros Sotiriou
45.: 4-1 Nicolai Poulsen
71.: 5-1 Carlos Zeca
8.859 tilskuere
Vi runder af med vores mest målrige Randers-kamp (sammen med 3-3-sæsonafslutningen i 2009), da vi slog dem 5-1 i Superligaens forårspremiere i 2018. Efter det forfærdelige efterår i 2017 gik vi på vinterferie med 18 point op til førstepladsen og 13 point til tredjepladsen.
Ståle var da heller ikke udelt begejstret efter sejren: ”Vi spillede 35 gode minutter,” konstaterede han med henvisning til, at vi mere eller mindre gik i stå efter pausen.
Men spillerne nåede at give en lille opvisning i 1. halvleg, hvor nyankomne Viktor Fischer også scorede sit første mål i FCK-trøjen, efter at Randers-keeper Halldorsson havde sat os i gang med et drop.
2. halvleg bød på et seværdigt øjeblik, da Fischer sparkede et hjørne skråt tilbage til Zeca, der fik tid og plads til at banke bolden op i nettaget til slutcifrene 5-1.
