Træning i La Manga

Første dag i La Manga

Truppen ankom søndag eftermiddag til træningslejren i La Manga i det sydøstlige hjørne af Spanien.

Turen herned gik med Norwegian-ruteflyet fra Kastrup til Alicante, hvorfra der er ca. halvanden time i bus ned til La Manga, hvor truppen er indkvarteret på Grand Hyatt La Manga Club.

Herfra er der fem minutter på cykel til træningsbanerne, og allerede sent søndag eftermiddag var alle ude og røre benene efter rejsen.

Programmet lyder på træning mandag-fredag - nogle dage to træningspas på banerne, andre dage et træningspas og en session i fitnesslokalerne. Herefter står den på træningskampe lørdag kl. 16 mod Silkeborg IF og søndag kl. 12.30 mod Elche CF, inden alle rejser hjem til København mandag.

Forholdene er fine med behagelige temperaturer og dejlige græsbaner, og selv om det blæser lidt engang imellem, er det glimrende betingelser til at bygge videre på de gode takter i de første træningskampe hjemme i København. 

>> Neestrup: Vi er hvor vi gerne vil være på det her tidspunkt

Kun uheldige Oscar Buur er ikke stødt til truppen endnu, da han afventer en operation af sin brækkede finger, inden han rejser herned.