Fokus på Real Betis
"Viva er Betis manque pierda!"
Sådan lyder en talemåde blandt Betis-fansene, Los Béticos, som udtrykker deres loyalitet over for klubben i tykt og tyndt: "Længe leve Betis, selvom de taber!"
Og taber gør de. Klubbens 117 år lange historie er dog ikke én lang lidelseshistorie, men i hvert fald en historie fyldt med lidt for mange skuffelser, nedrykninger, og bristede håb og drømme.
Fire titler er det blevet til - et mesterskab helt tilbage i 1935 og tre Copa del Rey-titler i nyere tid i 1977, 2005 og så sent som 2022. Så helt skidt har det ikke været, og klubben har i de senere år også tilhørt "subtoppen" i spansk fodbold, hvilket absolut er et internationalt kvalitetsstempel.
Subtop-klubbernes lod er jo bare tit at være lige-ved-og-næsten, men det kan også forme en stærk klub- og fankultur, for håbet lever trods alt, og derfor siger man også, at Betis ikke bare er en fodboldklub, det er en måde at leve på.
Klubnavnet
Klubbens fulde navn er Real Betis de Balompié, hvor Betis kommer af det gamle romerske navn for floden Guadalquivir, der løber gennem Sevilla - men sjovt nok også er navnet på en slægt af døgnfluer, og meget kan man kalde Betis, men ikke en døgnflue!
Balompié betyder bare boldklub, og Real-navnet kender vi jo fra mange andre klubber, som fik denne ærestitel af den spanske konge i starten af det 20. århundrede. De første var Deportivo la Corona i 1909, og siden fulgte Sociedad, Espanyol, Madrid og mange flere.
Historien kort
Mesterskabet i 35 er selvfølgelig en milepæl i klubhistorien, og det kom blot to år efter, at klubben for første gang var rykket op i La Liga.
Men på grund af dårlig økonomi måtte klubben sælge sine bedste spillere, og borgerkrigen fik også store konsekvenser for både spillerstaben og klubben som helhed, for blandt andet blev deres stadion beslaglagt af militæret. Og da borgerkrigen sluttede, søgte klubben ikke - som mange andre klubber - om en pause til at komme på fode igen, og det kostede en nedrykning og blev starten på en lang nedtur, der fortsatte med syv sæsoner i tredje division.
Det var her fansene opfandt mottoet “Længe leve Betis, selvom når de taber”, som jo godt kan minde lidt om Nedre C’s befriende 90’er-selvironi - uden nogen sammenligning i øvrigt, for så dybt sank vi trods alt ikke og sang jo kun om at ligge nummer syv...
Betis var først tilbage i La Liga i 1958, men førte i mange år en klassiske elevator-tilværelse, indtil starten af 70’erne, hvor de siden blev i La Liga i ca. 20 år. I 1977 vandt de endelig en titel igen, da de slog Athletic Bilbao i en Copa del Rey-finale, der først blev afgjort efter 20 straffespark!
I 1978 nåede Betis helt til kvartfinalen i Europa Cup for pokalvindere, men den succes blev selvfølgelig hurtig efterfulgt af en skuffelse, for næste sæson rykkede de ud af La Liga.
Vores møder i 97
De kom hurtigt op igen, men fra slutfirserne var den gal igen: nedrykning i 89, oprykning i 90, nedykning igen i 91 - og først oprykning igen i 94. Men så strøg de også helt op på en tredjeplads i sæsonen 1994/95, og så er vi næsten remme ved efteråret 1997, hvor vi mødte dem i Europa Cup for pokalvindere.
Siden 97 er de rykket ned (og op) yderligere tre gange, og senest var de nede i 2014/15, men er nu i gang med deres 10. La Liga-sæson i træk – med en femteplads i 2021/22 som den bedste placering i perioden.
I 2022 afsluttede de 17 års trofætørke ved at slå Valencia i Copa del Rey-finalen, men igen først efter en nervepirrende straffesparks-konkurrence, hvor mange Béticos vandrede hvileløst rundt under tribunerne og mumlede mantraet "Viva er Betis manque pierda!"
Men det er ikke alle bekymringer, der går i opfyldelse, for Betis vandt 5-4 – og det foregik endda hjemme i Sevilla på Estadio La Cartuja, hvor finalerne er spillet de senere år.
De seneste fem sæsoner er Betis blevet nr. 5-7, og de ligger også nr. 7 her, hvor vi skal møde dem.
Denne sæson
Betis trådte direkte ind i Conference League-playoff og gjorde kort proces med ukrainske Kryvbas Kryvyi Rih (h 3-0, u 2-0).
Indtil midten af september så det fornuftigt ud, men indtil i lørdags havde de kun én sejr i fem kampe, inden de så vandt 2-1 ude over Osasuna.
Men forud gik to ærgerlige 0-1-nederlag, først ude mod Legia Warszawa i den første ligafase kamp i Conference League, og siden i det legendariske lokalopgør, El Gran Derbi, på Sevilla FC’s Estadio Ramón Sánchez Pizjuán, der ligger 4-5 kilometer fra Betis’ Estadio Benito Villamarín.
Det er virkelig en kamp, man ikke vil tabe, og Betis var også godt med i 1. halvleg og havde et par gode chancer, men efter pausen fik de et “hændeligt" hands-straffe imod sig, og det afgjorde kampen.
Dermed har Betis ikke vundet i de sidste 11 liga-Derbyer siden 2. september 2018, men fik dog skovlen under Sevilla i pokalen for et par år siden, og nok så vigtigt, så er Betis sluttet over Sevilla i tabellen de seneste to sæsoner.
Manuel Pellegrini
Betis-bossen har siden juli 2020 heddet Manuel Pellegrini, og den nu 71-årige chilener behøver næppe nogen nærmere præsentation, for med klubber som River Plate, Villarreal, Real Madrid og Manchester City på CV’et tilhører han et af de store navne på den internationale scene.
Han førte blandt andet City til Premier League-titlen i 2013, og Villarreal til en andenplads i ligaen og en semifinale i Champions League, og det var også ham, der førte Betis til Copa del Rey-titlen i 2022. Hans foreløbig fire år i Betis er lidt af et særsyn, for det er ikke sket siden ungareren Ferenc Szusza i midten af 70'erne, som sad i knap fem år og undervejs førte klubben til dens allerførste pokaltitel.
Holdet
Det er svært at forudse, hvordan Pellegrini bemander sin foretrukne 4-2-3-1-formation torsdag aften, for i den første Conference League-kamp, hvor de tabte 0-1 ude mod Legia Warszawa, gav han chancen til flere, der ikke havde spillet så meget.
Ikke nødvendigvis et signal om, at turneringen ikke prioriteres, og den kamp lå også lige inden Sevilla-derbyet om søndagen. Nu på søndag har Beits også en svær modstander i form af Atlético Madrid, men der skal også snart point på den europæiske konto, for hverken Pellegrini eller Neestrup har lyst til at stå med nu point efter to kampe.
I målet har portugiseren Rui Silva spillet alle kampe denne sæson, pånær Legia-kampen, hvor Adrián stod. Den nu 37-årige spanier i sommer vendte tilbage til Betis, som han forlod i sommeren 2013 til fordel for West Ham, og dengang i 2013 blev han i øvrigt afløst i Betis af Stephan Andersen.
>> Hør også vores podcast med Stephan om Betis
Den foretrukne fireback-kæde har været den tidligere Arsenal-spiller Hector Ballerin på højre back, og på venstre enten franske Romain Perraud eller den rutinerede schweizer Ricardo Rodriguez, begge hentet i sommer fra henholdsvis Southampton og Torino.
I centerforsvaret er det normalt også to nye spillere, Diego Llorente (hentet i Leeds) og brasilianeren Natan Souza, som er lejet i Napoli. Sidstnævnte fik rødt kort, da han kom ind i lørdags, så han skal ikke spille mod Atlético Madrid på søndag, og det kan jo tale for spilletid torsdag.
Marc Bartra er også en mulighed, efter han i lørdags gik direkte i startopstillingen mod Osasuna efter en længere skadepause. Han kom tilbage til Betis i 2023, efter de solgte ham til Trabzonspor, lige inden vores to CL-playoffkampe i 2022, hvor han var på banen i begge kampe.
På den defensive midt står valget mellem Marc Roca (eks-Bayern og Leeds), Sergi Altimira (skolet på Barcelonas La Mesia) og den amerikanske landsholdsspiller Johnny Cardoso, mens den erfarne portugisiske landsholdsspiller William Carvalho er skadet.
På den offensive midt er det ofte Pablo Formals (med seks A-landskampe for Spanien og fem års Premier League-erfaring fra West Ham) og Abdi Ezzalzouli (marokkansk landsholdsspiller med Barcelona-erfaring) samt argentineren Giovani Lo Celso, som de hentede i Tottenham i slutningen af transfervinduet, men som nu er skadet.
Lo Celso scorede fem mål i sine fire første kampe fra start, men blev for nylig skadet med det argentinske landshold, og en anden af klubbens helt store navne, Isco, er også ude med en skade og har ikke spillet hele sæsonen.
Helt i front huserer unge Vitor Roque, som Betis for nylig lejede i Barcelona, og blandt de offensive alternativer er blandt andet Chimy Ávila (endnu en argentiner), Cédric Bakambu (congolesisk landsholdsspiller, som spillede i Galatasaray, da vi mødte dem for et par år siden) og allround-spilleren Autor Ruibal.
Estadio Benito Villamarin
Uanset hvordan Pellegrini blander kortene, venter der os en skrap modstander med et stort og entusiastisk publikum i ryggen på Estadio Benito Villamarin - et slidt, men charmerende stadion, hvis kapacitet på ca. 60.000 kun overgås af Barcelona og de store Madrid-klubber, og som vi ser nærmere på i morgen i vores sædvanlige fokus på "aftenens kamparena."
