PARKEN Sport & Entertainment A/S' fremgang fortsætter. Selskabets kvartalsresultat for perioden 1. juli - 30. september 2005 viser en stigning på 36 procent i sammenligning med samme periode i sidste regnskabsår.
Resultatet før transferaktiviteter, finansielle poster og skat blev 33,9 mio. kroner (24,9 mio. kroner i samme periode sidste år). Resultatet før skat steg med 28 procent til 21,0 mio. kroner (16,4 mio. kroner).
- Det er et tilfredsstillende resultat, der afspejler et højt aktivitetsniveau både i PARKEN og på Lalandia samt gode sportslige resultater i F.C. København, siger Flemming Østergaard, bestyrelsesformand i PARKEN Sport & Entertainment A/S.
37 procent flere gæster i PARKEN
Selskabets indtægter steg med 11,5 procent til 130,4 mio. kroner (116,9 mio. kroner), hvilket blandt andet skyldes 11 arrangementer i PARKEN mod 9 i samme periode sidste år.
De 11 arrangementer trak tilsammen 273.000 gæster i PARKEN (199.000 gæster i 1. kvartal 2004/2005) - med U2-koncert, landskamp mod England og F.C. Københavns UEFA Cup-kamp mod Hamburger SV som de tre bedst besøgte.
- Interessen for F.C. København har aldrig været større, hvilket vi også mærker på merchandise-området. Og selv uden hjemmekampe mod Brøndby nærmer vi os et gennemsnit på 20.000 i SAS Ligaen, hvilket er fremragende for en efterårssæson. Der er ingen tvivl om, at tallet får et betydeligt løft i foråret, siger Flemming Østergaard, der også glæder sig over, at FCK Håndbolds to hold nærmer sig toppen af deres respektive ligaer.
- Med solide sportslige resultater i fodbold og håndbold, positiv udvikling i det udbyggede Lalandia, god efterspørgsel på arrangementer og kontorlejemål i PARKEN samt en kompetent organisation synes jeg, at fremtiden tegner lys for selskabet, siger Flemming Østergaard.
PARKEN Sport & Entertainment A/S fastholder sine forventninger til regnskabsåret 2005/2006. Der forventes således et resultat før transferaktiviteter, finansielle poster og skat i niveauet 90-95 mio. kroner samt et resultat før skat i niveauet 45-50 mio. kroner.
I øvrigt henvises til selskabets meddelelse til Københavns Fondsbørs af dags dato.