Fra det mørke Jylland til byens lys
13/04 2000 00:00
Den stærke forsvarer Peter Christiansen kom fra opbrudsstemning i Vejle til spirende forår i København. "Dette hold kan nå langt," mener han.
Af Joachim Damm
Alle veje førte væk fra Vejle. Sådan har det i hvert fald set ud for det kuld, der i midten af 90'erne blev samlet i den østjyske stationsby. Thomas Gravesen, Peter Graulund, Jesper Søgaard, Alex Nørlund, Kasper Dalgas og Peter Christiansen var blandt en gruppe spillere, der havde spillet sammen i ynglingeårene. Alle på nær én spiller nu i andre klubber. I sæsonen 1996/1997 kunne de ellers fejre deres hidtil største triumf med sølvmedaljerne. Men da tømmermændene langsomt men sikkert udviklede sig til en sportslig og økonomisk nedtur for Vejle Boldklub, blev det også begyndelsen på rejsen væk fra Vejle.
"Det, som startede det hele, var, at man solgte Thomas Gravesen til Hamborg, efter at vi var blevet nummer to. Så fik folk nok øjnene op for, at det var muligt at komme til andre klubber," fortæller den 25-årige Peter Christiansen, der også snart selv begyndte at se sig om efter større sportslige udfordringer. Det ville i realiteten sige udlandet - eller en hjemlig storklub.
"Da klubben havde store økonomiske problemer, var det ikke nogen hemmelighed, at alle spillere var til salg. Jeg blev da også kontaktet af en del mellemhandlere. Der var også en italiensk klub inde i billedet. Men det var ikke alfa og omega at komme til udlandet. En dansk topklub kunne også være et stort skridt for mig," fortæller Peter Christiansen, der tilføjer, at han var ked af at forlade Vejle i krise, men at han fik "et tilbud, han ikke kunne sige nej til".
Fordomme om FCK For når det ikke blev udlandet, var der ifølge Peter Christiansen højst et par klubber herhjemme, der kunne opfylde hans ambitioner. En af dem var FCK, hvor sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm længe havde haft den venstrebenede spiller med den stærke indstilling til spillet i kikkerten. Så for begge parter lå en aftale derfor lige til venstrebenet - som det jo må hedde i det her tilfælde.
Men på sidelinien stod der som altid folk, der var parat til at fortælle, at Peter Christiansen gjorde det forkerte. "Der var der enkelte folk, der luftede de forskellige fordomme om FCK, "at det var et galehus", "at de var forkælede". Jeg blev faktisk noget overrasket, for det var slet ikke mit indtryk af klubben. Jeg har spillet mod mange af de folk, siden vi var ynglinge. Og jeg synes, det er sympatiske mennesker."
"Nu har jeg været i klubben et par måneder, og jeg har udelukkende positive ting at sige. Der er nogen, der har en underlig opfattelse af FCK, men det er måske pressen, der hiver de kraftige overskrifter frem engang imellem," siger Peter Christiansen, der i stedet for den såkaldte "forkælelse" har indstillet sig på det p.t. hårdeste træningsprogram i Superligaen.
"Jeg har aldrig haft noget imod at træne. Det er klart, at jeg ikke har trænet så meget med vægte, som man gør her. Jeg synes nok, at det er sjovere at løbe efter en bold, men fysisk træning er jo kun til dit eget bedste," fortæller Peter Christiansen, der i træningskampene både har spillet venstre midtbane og venstre back. Han kan da godt spille andre pladser "til husbehov" - men som en meget venstrebenet spiller bliver det nok i venstrekanten, han kommer til at slå sine folder.
"Jeg kan da godt flytte højrebenet, men hvis jeg kan vælge, så tager jeg det venstre," lyder det fra Peter Christiansen, der siger, at han vil kæmpe for "hver centimeter" i vejen til en stamplads på holdet. Og for klubben skal målet fortsat være en UEFA-Cup-plads i denne sæson.
"Jeg mener at F.C. København er en af de to-tre bedste klubber herhjemme. Så med en god start på halvsæsonen er der ikke noget i vejen for, at vi skal ud i Europa," siger Peter Christiansen.
Faldet til i byen Men det er ikke kun i fodboldklubben København, at Peter Christiansen er faldet godt til. Peter Christiansen, der er flyttet til Frederiksberg, er også faldet godt til i byen. Men at der er en stor mentalitetsforskel på Jylland og København - det er ikke nogen hemmelighed.
"Jeg har faktisk haft den tæt inde på livet med Danny Jung, der havde boet på Østerbro hele sit liv. Han kom til Vejle, og han havde altså svært ved at falde til. Nu har jeg stødt på ham igen herovre, hvor han er startet i B93 igen. Og han er en helt anden nu. Han fungerede ikke rigtigt med Jylland," siger Peter Christiansen, der forklarer mentalitetsforskellen: "I Jylland vil folk nok have paraderne oppe, hvis man skiller sig lidt ud fra mængden med påklædning og holdninger. I København er der nok mere plads til at folk kan skeje ud uden, at folk ser ned på en," siger Peter Christiansen, der heller ikke skal tænke sig længe om for at komme med andre fordele ved København:
"I Vejle var der måske to restauranter, man gad at gå ud og spise på, hvis man havde vennerne på besøg. Her er der uhyggeligt mange muligheder," siger Peter Christiansen, der også glæder sig ekstra meget til foråret - så flytter kæresten, der ligesom Peter har fået job i hovedstaden, nemlig også til byen.
(fra Byens Hold-avisen, marts 2000)
Af Joachim Damm
Alle veje førte væk fra Vejle. Sådan har det i hvert fald set ud for det kuld, der i midten af 90'erne blev samlet i den østjyske stationsby. Thomas Gravesen, Peter Graulund, Jesper Søgaard, Alex Nørlund, Kasper Dalgas og Peter Christiansen var blandt en gruppe spillere, der havde spillet sammen i ynglingeårene. Alle på nær én spiller nu i andre klubber. I sæsonen 1996/1997 kunne de ellers fejre deres hidtil største triumf med sølvmedaljerne. Men da tømmermændene langsomt men sikkert udviklede sig til en sportslig og økonomisk nedtur for Vejle Boldklub, blev det også begyndelsen på rejsen væk fra Vejle.
"Det, som startede det hele, var, at man solgte Thomas Gravesen til Hamborg, efter at vi var blevet nummer to. Så fik folk nok øjnene op for, at det var muligt at komme til andre klubber," fortæller den 25-årige Peter Christiansen, der også snart selv begyndte at se sig om efter større sportslige udfordringer. Det ville i realiteten sige udlandet - eller en hjemlig storklub.
"Da klubben havde store økonomiske problemer, var det ikke nogen hemmelighed, at alle spillere var til salg. Jeg blev da også kontaktet af en del mellemhandlere. Der var også en italiensk klub inde i billedet. Men det var ikke alfa og omega at komme til udlandet. En dansk topklub kunne også være et stort skridt for mig," fortæller Peter Christiansen, der tilføjer, at han var ked af at forlade Vejle i krise, men at han fik "et tilbud, han ikke kunne sige nej til".
Fordomme om FCK For når det ikke blev udlandet, var der ifølge Peter Christiansen højst et par klubber herhjemme, der kunne opfylde hans ambitioner. En af dem var FCK, hvor sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm længe havde haft den venstrebenede spiller med den stærke indstilling til spillet i kikkerten. Så for begge parter lå en aftale derfor lige til venstrebenet - som det jo må hedde i det her tilfælde.
Men på sidelinien stod der som altid folk, der var parat til at fortælle, at Peter Christiansen gjorde det forkerte. "Der var der enkelte folk, der luftede de forskellige fordomme om FCK, "at det var et galehus", "at de var forkælede". Jeg blev faktisk noget overrasket, for det var slet ikke mit indtryk af klubben. Jeg har spillet mod mange af de folk, siden vi var ynglinge. Og jeg synes, det er sympatiske mennesker."
"Nu har jeg været i klubben et par måneder, og jeg har udelukkende positive ting at sige. Der er nogen, der har en underlig opfattelse af FCK, men det er måske pressen, der hiver de kraftige overskrifter frem engang imellem," siger Peter Christiansen, der i stedet for den såkaldte "forkælelse" har indstillet sig på det p.t. hårdeste træningsprogram i Superligaen.
"Jeg har aldrig haft noget imod at træne. Det er klart, at jeg ikke har trænet så meget med vægte, som man gør her. Jeg synes nok, at det er sjovere at løbe efter en bold, men fysisk træning er jo kun til dit eget bedste," fortæller Peter Christiansen, der i træningskampene både har spillet venstre midtbane og venstre back. Han kan da godt spille andre pladser "til husbehov" - men som en meget venstrebenet spiller bliver det nok i venstrekanten, han kommer til at slå sine folder.
"Jeg kan da godt flytte højrebenet, men hvis jeg kan vælge, så tager jeg det venstre," lyder det fra Peter Christiansen, der siger, at han vil kæmpe for "hver centimeter" i vejen til en stamplads på holdet. Og for klubben skal målet fortsat være en UEFA-Cup-plads i denne sæson.
"Jeg mener at F.C. København er en af de to-tre bedste klubber herhjemme. Så med en god start på halvsæsonen er der ikke noget i vejen for, at vi skal ud i Europa," siger Peter Christiansen.
Faldet til i byen Men det er ikke kun i fodboldklubben København, at Peter Christiansen er faldet godt til. Peter Christiansen, der er flyttet til Frederiksberg, er også faldet godt til i byen. Men at der er en stor mentalitetsforskel på Jylland og København - det er ikke nogen hemmelighed.
"Jeg har faktisk haft den tæt inde på livet med Danny Jung, der havde boet på Østerbro hele sit liv. Han kom til Vejle, og han havde altså svært ved at falde til. Nu har jeg stødt på ham igen herovre, hvor han er startet i B93 igen. Og han er en helt anden nu. Han fungerede ikke rigtigt med Jylland," siger Peter Christiansen, der forklarer mentalitetsforskellen: "I Jylland vil folk nok have paraderne oppe, hvis man skiller sig lidt ud fra mængden med påklædning og holdninger. I København er der nok mere plads til at folk kan skeje ud uden, at folk ser ned på en," siger Peter Christiansen, der heller ikke skal tænke sig længe om for at komme med andre fordele ved København:
"I Vejle var der måske to restauranter, man gad at gå ud og spise på, hvis man havde vennerne på besøg. Her er der uhyggeligt mange muligheder," siger Peter Christiansen, der også glæder sig ekstra meget til foråret - så flytter kæresten, der ligesom Peter har fået job i hovedstaden, nemlig også til byen.
(fra Byens Hold-avisen, marts 2000)
