Chok: Hemmingsen har karantæne

På grund af et gult kort mod Kolding IF i september må Carsten Hemmingsen stå over i mandagens superligakamp i Odense.

Det kom som en stor overraskelse for alle, at Hemmingsen skulle have fået karantæne, men han fik gule kort af den 'grove' slags - dem til seks point - i alle tre runder af pokalen; både mod Kolding, Silkeborg og AB.

Og DBU's regler siger ganske klart, at kort i pokalen ikke tæller med i ligaen, MEN hvis man i en pokalrunde optjener nok point til at få karantæne, og éns hold samtidig bliver slået ud, træder karantænen i kraft i den følgende ligarunde.

Det gør situationen meget sværere for F.C. København i Odense, og Kim Brink understreger, at nu er vi i hvert fald ikke favoritter. Med Hemmingsen og Mio ude med karantæne, og med Peter Christiansen og Chr. Lønstrup hhv. skadet og tvivlsom - og Yüsüf Öztürk udlejet til Fremad Amager - er vi meget tyndt besat, og muligvis må vi præsentere et helt nyt makkerpar på den centrale midtbane: Donatas Vencevicius og Hjalte Nørregaard er netop nu de eneste centrale midtbanespillere, vi med sikkerhed har til rådighed.

nsm