Ikke den bedste start på gruppespillet

Ikke den bedste start på gruppespillet

 

F.C. København tog hul på UEFA Cuppens gruppespil med en hjemmekamp mod Saint-Etienne – et af fransk fodbolds tidligere flagskibe. Fra kampstart blæste der en frisk vind indover PARKEN og termometret kunne lige snige sig op på et tocifret gradantal – men begge hold, var fra første fløjt af indstillede på at gøre deres ypperste, for at give de 17.187 tilskuere noget at varme sig på. 

Af Jan Eliassen

Det lykkedes i høj grad, for da der var spillet tre et halvt minut, da havde Saint-Etienne allerede bragt sig foran 1-0 ved Gomis og F.C. København havde desværre brændt et straffe, da franskmændenes målmand Jody Viviani reddede Morten Nordstrands forsøg fra 11-meter pletten. 

Efter den meget livlige start skulle der gå lidt tid før der atter var lidt at glædes over, men da det kun var et gult kort til Saint-Etiennes Geoffrey Dernis, så ændrede det jo ikke ved stillingen. Men alligevel var det som om det gule kort satte noget i gang, for blot minuttet senere var Santin lige ved at spille sig igennem hele det franske felt – uheldigvis scorede han ikke – for det kunne jo have vendt kampen og bragt Løverne tilbage i kampen. 

Det var inden kampen blevet nævnt i diverse medier at Saint-Etienne var gode til at spille kontra, og at man skulle passe på deres forward Gomis- Om begge dele kan bare sige: Det er ganske sandt! Hvilket man så både da Gomis scorede det første mål – samt da Perrin og Payet gjorde det til 2-0 og 3-1. Offensivt gjorde Byens Hold det i perioder udmærket, men de havde generelt problemer med at spille sig igennem det meget velorganiserede franske forsvar – og de gange hvor det lykkedes at komme forbi de bagerste geledder, så blev FCK’s angribere gang på gang grebet ud af Jody Viviani i det franske mål. 

En af de spillere der gennem hele kampen forsøgte at udfordre de franske forsvarere var César Santin (der da også blev kåret til man-of-the-match). Det var Santin begge straffespark blev begået mod, og han scorede selv på det andet af dem – hvilket i seks minutter bragte F.C. København indenfor rækkevidde af et uafgjort resultat – det holdt dog kun til Saint-Etienne kom på 3-1.

Efter kampen sagde en noget skuffet César Santin:

- Vi spiller en god første halvleg og kommer vel frem til en 4-5 chancer. Men det er et godt hold og de scorer to mål på to chancer. De spiller noget god kontrafodbold og har mange fine afleveringer, men jeg synes nu ikke de var meget bedre end os sådan overordnet set - de var dog en smule skarpere. Det bliver nu svært i Valencia, men hvem ved? Hvis vi spiller en rigtig kamp, så kan vi måske få et point – eller måske endda tre … 

På pressemødet efter kampen sagde træner Ståle Solbakken:

- Vi får en svær mental start på kampen. Vi får ikke styr på Gomis og kommer bagud. Så får vi vores straffe, som Nordstrand så desværre misser – og det giver os en meget svær start på kampen. I anden halvleg får vi lavet lidt om, og vi kommer tilbage i kampen da vi scorer til 2-1. Men så laver vi en ny defensiv bommert, og det var så den kamp. Den sidste halve time er jo et rent cirkus. Kampen blev afgjort i de to felter, og så spiller vi i perioder måske for naivt og har så alt for mange boldtab. 

Kampen var helt sikkert ikke en af de bedste kampe Byens Hold har spillet her i efteråret, men Ståle kunne nu alligevel uddele nogle roser: 

- Jeg kan kun rose Santin og Jesper Christiansen som begge holdet et meget højt niveau – og det samme gør Thomas Kristensen også mens har kræfterne til det. Kampen i dag var en nøglekamp, og selvfølge bliver det nu svært. Vi har bragt os i en svær position og så er der ikke så meget mere at sige til det … 

I puljens anden kampe mødte Rosenborg hjemme i Norge Club Brugge, og den kampe endte helt som den begyndte, lig med 0-0.