Klar fransk sejr
“The boys are back in town”
Med denne bannerhilsen markerede stemningstribunen, at der atter var fyldt godt op på pladserne på Nedre B, da Byens Hold tog imod det på papiret svageste hold i gruppen. Selv om 17.187 ikke var et voldsomt imponerende fremmøde, var der dog stemning af internationalt tilsnit på tribunerne, da den skotske dommer Craig Thomson fløjtede kampen i gang.
St. Etienne var også ”back in town, selv om de fleste af spillerne ikke engang var født, da klubben senest gæstede København for over 30 år siden og besejrede KB 2-0 i Idrætsparken. Dengang var det et hold af højeste europæiske format, men der er løbet meget vand i åen siden, og franskmændene var ikke indlysende favoritter til aftenens opgør.
Der skulle dog ikke gå mange minutter, før man fik en fransk forsmag på hvad der var i vente – faktisk ikke engang to, så lå bolden i nettet bag Jesper Christiansen, headet kraftfuldt over i det lange hjørne af sidste sæson topscorer Bafetibi Gomis, der var smuttet fra Ulrik Laursen og i fri position satte panden på et godt indlæg fra Payet i venstre side.
Men københavnsk sorg blev hurtigt vendt til jubel, da Santin på det efterfølgende angreb blev hægtet af Varrault på vej ind i det såkaldt kriminelle felt, og Thomson var ikke i tvivl, men pegede på pletten. Men jubel blev hurtigt vendt til sorg, da den ellers så sikre Morten Nordstrand ombestemte sig i skudøjeblikket og sendte et svagt skud til venstre for keeper Jody Viviani, som forholdsvis let kunne blokere det store udligningstilbud.
Dramatisk indledning satte sit præg
Disse to begivenheder så ud til at ryste hjemmeholdet en hel del, for selv om de var mest på bolden i den følgende snes minutter, så virkede flere af spillerne mærkede af den skuffende indledning, og ingen formåede rigtigt at komme frem til noget, der lignede trusler mod det franske forsvar.
St. Etienne, der i et par minutter havde spillet 4-4-2, trak Geoffrey Dernis ned på en kompakt 5-mands-midtbane, som FCK’erne havde sit hyr med at komme forbi. Man skulle hen i det 25. minut, før den relativt stillestående kamp bød på et hjørnespark, og det var fransk og førte ikke til noget.
Atiba Hutchinson, der sammen med Santin havde været en af de mest energiske af løverne, fik minuttet efter sendt en rigtig god afslutning af sted, da han fintede en pasning ud til Oscar Wendt og i stedet trykkede af fra kanten af feltet, men via en fransk fod sneg den sig lige uden om den fjerneste opstander.
Men ellers blev københavnerne tvunget til at spille meget småbold på meget små områder, mens de grønblusede stille og roligt lurede på fejlene, og det gav bonus efter 37 minutter. Anfører Loic Perrin smuttede fra Oscar Wendt og ind i banen fra sin højre kant, fik en dyb stikning i feltet fra Gomis og kunne uden større besvær sparke bolden fladt forbi Jesper Christiansen og fordoble den franske føring.
Thomas Kristensen havde et udmærket forsøg kort før pausen, da han firsttimede en dødbold lige forbi mål, men Gomis var også tæt på med en afslutning fra kanten af feltet, men bolden strøg lige forbi stolpen.
Reducering gav kortvarigt håb
Hvis man havde forventet at se FCK’erne komme anderledes mere aggressivt og offensivt ud efter pausen, så blev man skuffet, for det var snarere franskmændene, der havde justeret taktikken efter at have set, hvordan 1. halvleg havde udviklet sig. I stedet for at grave sig yderligere ned, så skubbede de kæderne lidt frem og havde flere farlige angreb de første 5-10 minutter. De fleste endte i offside, men pludselig blev Payet spillet fuldstændig alene med Jesper Christiansen, der dog afværgede katastrofen med en flotparade.
Ailton og William Kvist afløste Nordstrand og Hjalte Nørregaard, og efter en lille times tid blev håbet atter tændt i PARKEN, da Santin for anden gang fik fremprovokeret et straffespark. Han var hurtigt henne selv og samle bolden op, og han svigtede da heller ikke fra 11 meter-pletten, og så var kampen pludselig helt åben igen.
Det kunne også høres på tilskuerpladserne, hvor volumenknappen lige blev skruet i vejret, men der gik kun 5 minutter, før franskmændene skruede ned igen – igen var den farlige Payet fri i venstre side, meget fri endda, og han trak smart forbi Zanka og chippede elegant bolden over Jesper Christiansen.
Selv om Ståle Solbakken sendte Junior på banen for TK og satsede med tre angribere, så lykkedes det aldrig at sætte franskmændene under pres – de var ganske enkelt for stærke på dagen, og det var flere gange tættere på 4-1 end på 3-2.
Ærgerligt, men ingen skam
Det blev dog ved de 3-1, og selv om det var en skuffende åbning på gruppespillet, så kan ingen pille ved den sejr. Det var ærgerligt, men ingen skam at tabe til St. Etienne i aften Godt hjulpet af de indledende begivenheder sad de simpelthen på kampen og bortset fra minutterne efter Santins reducering, så var deres sejr aldrig i fare.
Nu må det ”nye FCK-hold” bare rejse sig til søndagens topbrag mod OB, og i øvrigt er man langt fra færdige i UEFA-sammenhæng!