Ísak Bergmann Jóhannesson

Ísak: Det første DERBY bliver noget helt specielt

Det første DERBY er altid noget særligt for nye F.C. København-spillere, og det gælder også vores unge islænding, Ísak Bergmann Jóhannesson:

”Jeg tror, det bliver noget helt specielt! Mange har fortalt mig, at det er helt crazy, så det bliver sjovt at opleve, og jeg glæder mig virkelig til i morgen.”

Ísak Bergmann Jóhannesson
Ísak, Højlund og Khocholava til lørdagens træning på Nummer 10. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Ìsak har prøvet lidt af hvert i sinde halvt hundrede kampe for IFK Norrköping og foreløbig 8 A-landskampe for Island, men et DERBY mod Brøndby bliver alligevel noget særligt.

”De største kampe i Norrköping var kampene mod Malmö FF og når Stockholm-klubberne kom på besøg, men der var ikke den samme rivalisering, som vi har med Brøndby," fortæller Ísak.

Ísak Bergmann Jóhannesson


Tilvænning til spillestilen
Siden debuten i Randers har Ísak været banen i alle ni kampe og har spillet tre gange fra start, heraf de seneste to mod Viborg og PAOK.

”Jeg synes, at jeg har vænnet mig udmærket til spillestilen, især nu hvor jeg har spillet nogle kampe på midtbanen. Men jeg er bare glad, hver gang jeg kan være med til at hjælpe holdet så godt som muligt."

”Vi har haft en lidt svær periode med mange skader, men alt i alt synes jeg, at holdet håndterer det udmærket. Vi har spillet nogle rigtig gode kampe, men i nogle kampe har det også været tough for holdet."

"Jeg synes, vi var lidt uheldige i kampene mod SønderjyskE og Viborg, som vi kunne have vundet, men forhåbentlig tager vi en sejr i morgen i mit første Derby,” slutter Ísak Bergmann Jóhannesson.