Jonas Wind

Jonas Wind ude de kommende måneder

Jonas Wind er desværre blevet ramt af en langvarig skade efter et uheldigt vrid under træningen og kan være ude resten af efteråret.
 
”Vi har scannet Jonas efter hans uheld til træning, og vi har desværre konstateret en skade, der vil holde ham fra banen resten af efteråret alt afhængigt af, hvor hurtigt hans rehabilitering og genoptræning forløber,” siger cheflæge Morten Boesen.

”Jeg er selvfølgelig helt vildt ærgerlig over skaden, især fordi jeg var inde i en rigtig god rytme sammen med holdet," siger Jonas.

"Der venter en masse vigtige kampe, som jeg gerne ville have hjulpet holdet i, men nu må jeg koncentrere min energi om genoptræningen og at støtte drengene så godt jeg kan.”

”Det er først og fremmest synd for Jonas, at han skal have det her afbræk," siger Ståle.

"Og så er det vel nærmest tragikomisk, at vi nu har mistet både N´Doye og Jonas med alvorlige skader på så kort tid. Der ikke er noget, vi kan gøre ved det, og vi har stadig masser af dygtige spillere, der kan løfte de opgaver, der venter os,” slutter Ståle og tilføjer, at vi p.t. arbejder på en offensiv tilgang.