Træning i Aserbajdsjan

Kampdag: Dinamo Minsk-FCK

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen
1. Sidst vi spillede i Aserbajdsjan i 2017 mod Qarabag FK, nedlagde vi protest efter kampen. Hvorfor?
a. En Qarabag-spiller slog Pierre Bengtsson i hovedet under kampen
b. Der var ikke varmt vand i omklædningsrummet
c. Ved ankomsten til Baku blev Johan Lange tilbageholdt i lufthavnen i næsten et døgn

2. Sidst vi mødte et belarusisk hold (5-0 ude over Torpedo Zhodino) scorede William Bøving og Rasmus Højlund hver to mål. Hvor mange mål scorede de i alt for FCK? Hint: de scorede lige mange.

3. Hvor mange kampe har vi lige nu spillet i træk uden at tabe?

4. Hvad har disse spillere tilfælles: Rúnarsson, Højer, Gocholeishvili, Gabriel og Robert?

5. Amin Chiakha overtog i efteråret rygnummer 19 - hvilke tre spillere havde det før ham, men efter Federico Santander?

Amin Chiakha
#19 Amin Chiakha. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Første kamp i den nye, grønne trøje
I aften spiller vi for første gang i vores nye grønne Third Jersey - dog uden Unibet på brystet - mens Dinamo Minsk spiller i deres hvide hjemmebanetrøje.

Den grønne trøje har fået en fantastisk modtagelse, både salgsmæssigt og på sociale medier - du finder den i Fanshoppen på Øster Alle eller her i webshoppen.

F.C. København Third Jersey 24/25


FCK og belarusiske hold
Vi har fire gange før mødt hold fra Belarus uden at tabe:
28.07.10 u BATE Borisov 0-0
04.08.10 h BATE Borisov 3-2 (Santin, Kvist, N’Doye)
22.07.21 h Torpedo Zhodino 4-1 (Wilczek 2, Falk, Wind)
29.07.21 u Torpedo Zhodino 5-0 (Bøving 2, Højlund 2, Diks)

Situationen i ligafasen
Vi skal, som mange andre, også lige vænne os til det nye format, hvor vi jo ikke "bare" er i gruppe med de seks hold, vi møder, men med alle 36 hold.

Den store, fælles tabel er svær at tolke, men den lyver ikke, og lige nu er vi - med 2 point for 3 kampe - blandt de 12 nederste hold, der ryger ud efter ligafasen. Det er Dinamo Minsk også, da de er ét af tre hold helt uden point.

Torsdag den 12. december får vi besøg af Hearts, som ligger bedre til efter to sejre i deres første tre kampe - lige så mange sejre som i deres 14 kampe i den hjemlige liga, hvor de ligger under nedrykningsstregen.

Torsdag den 19. december slutter vi af i Wien mod SK Rapid, der - ligesom Jagiellonia - har vundet deres tre første kampe. I den østrigske Bundesliga ligger de nr. 2, fem point efter Sturm Graz.

Hearts spiller i aften 18.45 ude mod Cercle Brügge, og Rapid spiller kl. 21 hjemme mod Shamrock Rovers.

Pantelis Hatzidiakos
Hatzidiakos missede Basaksehir-kampen pga familieforøgelse, men er klar igen. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Slovakiske dommere
Dommer: Michal Očenáš
Linjedommere: Adam Jekkel og Tobiáš Pacák
Fjerde dommer: Filip Glova
VAR & A-VAR: Martin Dohal og Erik Gemzicky

33-årige Michal Očenáš er fra Zilina, som vi besøgte i Champions League-kvalifikationen i 2017, samme år som Očenáš blev FIFA-dommer. I denne sæson har han dømt en enkelt kamp i ligafasen, Hearts-Omonia Nicosia.

Vi har haft slovakiske dommere fem gange før, senest i Europa League 1/8-finalen mod Ajax i 2017, hvor Ivan Kruzliak dømte.

Kort og karantæner
Karantæner: Ingen
Karantænefare FCK: Kevin Diks og Marcos Lopez ved næste advarsel
Karantænefare Minsk: Ingen (Stepehn Alfred har to advarsler, men er ikke i truppen)

Elyounoussi, Achouri, Cornelius og Onugkha har hver én advarsel i ligafasen, ligesom seks Dynamo-spillere. Karantæne udløses først ved tre advarsler.

Advarsler i kval.kampene blev ikke videreført ikke til ligafasen. Advarsler i ligafasen og senere knockout-kampe videreføres til og med kvartfinalerne, hvor regnskabet nulstilles før semifinalerne.

TV
Du kan se kampen på Disney+

Svar på kampdagsquiz
1. Protesten blev indgivet, fordi en Qarabag-spiller slog Pierre Bengtsson i hovedet under kampen. Der var varmt vand i omklædningsrummet - og Johan Lange blev også tilbageholdt i næsten et døgn på grund af en banal visumfejl, men det var ikke årsagen til protesten, så det rigtige svar er a). Læs om protesten her - og om afvisningen her.
2. 10 mål - begge har scoret fem mål
3. Ni kampe
4. De debuterede alle i Conference League-kampe
5. Denis Vavro (2017-19), Bryan Oviedo (2019-22) og Elias Jelert (2022-24)

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, uefa.com)