Kampreferat: FCK vs. Ham
11/07 2004 22:30
Kampens enlige mål faldt i det 25. minut efter et hjørnespark, hvor bolden tilfældigt dumpede ned foran en HSV spiller der ikke skulle gøre andet end at sætte hovedet på.
F.C. København dominerede store dele af kampen og havde flere nærgående forsøg ved blandt andre Lars Jacobsen og Alváro Santos, og også Hjalte Nørregaard viste sin målfarlighed i form af et frispark på overliggeren.
F.C. Københavns nye spiller Janne Saarinen måtte under opvarmningen trække sig med en forstrækning i baglåret, hvilket gjorde plads til Urmas Rooba i startopstillingen.
Næste træningskamp er torsdag d. 15/7, hvor F.C. København på Nya Ullevi møder den engelske storklub Tottenham Hotspurs.