Kampreferat: FCK vs. Lyn
25/05 2000 23:00
Nederlag i Parkens kastevinde…
Sæsonen på hjemmebane sluttede som den begyndte, og som foråret begyndte – med et nederlag foran et stort publikum. Lyngby var klogere end F.C. København og kunne få revanche for den 0-4-lussing, de rendte ind i i efteråret.
Først efter 10 minutter opstod den første reelle chance i en kamp, der var ganske dårlig og stærkt præget af den kraftige blæst, der røg rundt inde i Parken som en centrifuge. Det var Stefan Bidstrup, der headede uden om på et godt indlæg fra højre.
Lige omkring et kvarters tid var der gået, da F.C. København fik deres første chance. Zuma var med til at splitte forsvaret og bringe Christian Lønstrup på skudhold. Løns fik skudt flot fra højre side, men Per Fahlström reddede ligeså pænt.
Han havde til gengæld ikke en chance, da Lønstrup spillede Zuma fri i højre side, som kunne trille bolden ind i nederste højre hjørne. 1-0 til F.C. København, og der var ikke ufortjent.
Herefter begyndte Lyngby at komme til meget store chancer, og det hele begyndte med at Bradley August udnyttede, at Kim Madsen var for længe om at sparke væk. Han smuttede imellem og spillede tilbage til Lars Larsen, der skød på Karim Zaza. Zaza reddede den på en meget mærkelig måde, hvor bolden hoppede ud af favnen på ham, men væk kom den.
Samme August fik en tilfældig chance omkring en halv time inde i kampen og skød i fri position blødt og lige ned i jorden så bolden hoppede op igen – han ramte den simpelthen meget urent. Bolden snuppede Karim uden problemer.
Og Bradley var igen en sikkerhedsrisiko for vort forsvar, da han overløb Piotr Haren og havde muligheden alene med Zaza igen – men endnu en gang brændte han, denne gang ved at prøve at skubbe bolden fladt forbi Zaza, som parerede flot.
Efter at et hjørnespark var blevet halvklaret af Lyngby-forsvaret røg bolden ud til Kim Madsen, der fandt Todi i højre side. Todi trak ind i feltet og var alene med keeper Fahlström, men skød et pænt stykke over mål.
Dermed sluttede første halvleg, hvor begge hold havde haft nogle få chancer, men hvor der havde været en del tilfældigt og rodet spil under de svære forhold.
Anden halvleg fik ikke lov til at vare mere end godt et minut inden bolden lå i målet bag Zaza. Forsvaret var meget uopmærksomt, og i venstre side slap Bradley fri. Han kom ud af balance og fik en blød og uren afslutning afsted, der var så velplaceret at Zaza ikke havde en chance, da den sneg sig ind via den ene stolpe.
Syv minutter inde, og gode driblinger af Thomas Rytter endte i et indlæg, der sad lige i hovedet på Mads Kjøller Westh, der sendte bolden i sidenettet. Mads var kommet på banen i pausen i stedet for Zuma, der havde store smerter i sin arm, som han var faldet forkert ned på i løbet af første halvleg.
Ti minutter inde i halvlegen så vi et lidt ubehageligt eksempel på, hvor ekstremt blæsevejret var blevet, da et stålskilt rev sig fri af reklamebanderne og fløj gennem luften i retning af Per Fahlström – skiltet havde også ramt ham, hvis ikke han var flygtet. Spillerne appellerede for at få spillet standset, men dommer Steen Knudsen ænsede ikke skiltet, der lagde sig ned i straffesparksfeltet.
Inden man fik fjernet skiltet kom F.C. København igennem i et farligt angreb, der endte med at Harald Brattbakk fik en kolossal chance tæt inde under mål. Samme Fahlström kom ned og fik reddet smukt.
Lyngby kom på 2-1 efter godt en time, og det var igen Bradley, der slog til. Han spillede en fin et-to midt på banen, og derefter skød han fra en kæmpeafstand. Bolden hoppede foran Karim, tog et ekstra højt opspring og gik i mål via den ene stolpe.
Og ganske få minutter senere havde Kim Christensen en glimrende chance for at afgøre kampen, da han slap fri i højre side og skød på Zaza, der præsterede en pragtredning.
Brattbakk havde endnu et godt forsøg, da han smed sig frem og prøvede at liste bolden udenom Fahlström med venstre, men svenskeren var ganske sikker.
F.C. København havde endnu en pæn chance, men Mads Kjøller Westh kom i vejen for David Nielsen og skulle nok ikke have rørt Rytters indlæg, da David stod bedre placeret. Og derved endte det, så desværre måtte man konstatere at en hård sæson af kampe i Parken blev rundet af med et nederlag.