Kampreferat: FCK vs. Man

Efter 343 minutters Champions League-spil uden mål kom forløsningen, da Marcus Allbäck fik raget bolden over stregen fra nært hold. Og 17 nervøse, neglebidende, koldsvedende, hårrejsende minutter senere viste det sig at være nok til en sensationel sejr over Manchester United!

Som det fremgik af FCK.DK i mandags, gik Ståle Solbakken efter alle 3 point, og trænerteamet havde lagt en taktik, der understøttede troen på point. Og fra første fløjt sendte spillerne et signal om, at de trods rollen som "underdogs" ikke havde tænkt sig at sige "undskyld-vi-er-her".

Atiba Hutchinson var rykket op i angrebet ved siden af Marcus Allbäck, og søndagens dobbelte målscorer Martin Bergvold havde fået genvalg på venstre midtbane. Til gengæld måtte William Kvist og Fredrik Berglund starte på bænken.

Blandt Alex Fergusons foretrukne 11 viste der sig at være blot 5 gengangere fra det hold, der i lørdags bankede Bolton 4-0. Paul Neville, Ryan Giggs og Louis Saha var på grund af småskader slet ikke i truppen, og Rio Ferdinand, Patrice Evra og Paul Scholes startede på bænken.

Hjemmeholdet indledte aggressivt, pressede United overalt på banen, og tiltvang sig allerede 2 hjørnespark i de første 2-3 minutter - et godt tegn med tanke på, at man kun var noteret for 3 hjørnespark i de første 3 kampe tilsammen! I de første 10 minutter stod der FCK på kampen, mens United tilsyneladende havde svært ved at finde sig tilrette på den ujævne bane. Det førte dog ikke til egentlige københavnske målchancer, mens Wayne Rooney til gengæld testede Jesper Christiansen med et tørt hug fra distancen efter 12 minutter.

Det var tydeligt, at respekten for United ikke var lige så stor som i den første kamp, og især Silberbauer, Bergvold og Hutchinson udfordrede gang på gang og vandt også de fleste af duellerne mod et United-hold, der bestemt var til at tale med. Det gav også mere bredde i spillet med Bergvold på venstre midtbane, end når Hutchinson spiller pladsen, og centralt arbejdede Linderoth og Nørregaard perfekt sammen og dominerede klart over for englændernes Carrick og O'Shea.

Men man skulle hen midt i halvlegen, før Silberbauer kunne notere sig for Københavns første egentlige afslutning, da han fik fyret mod mål lige uden for feltet. Men bolden lå ikke præcist nok til, at Edwin van der Sar fik sved på panden.

United viser tænder
Kort efter viste United til gengæld tænder. Først fik Michael Gravgaard i sidste øjeblik afværget, da Ole-Gunner Solskjær var lige ved at komme fri, og på det efterfølgende indlæg fra Wes Brown headede Rooney en meters penge over mål. Langsomt men sikkert begyndte United at arbejde sig ind i kampen, og omkring den halve time måtte Brede Hangeland tage ulovlige midler i brug for at bremse Ronaldo, hvilket kostede ham et gult kort.

Portugiseren burde selv have set gult, da han lidt efter lossede til bolden længe efter at han var blevet dømt klart offside, men den ellers små-pedantiske tyske opmand Wolfgang Stark nøjedes – til hjemmepublikummets markante utilfredshed - med en henstilling.

Ude på banen var spillet fortsat meget lige og jævnbyrdigt, men det var gæsterne, der formåede at skabe chancerne. Solskjær sprang smart over et indlæg fra højre, hvorefter Rooney vendte på en tallerken og afsluttede ved siden af mål, og en ellers anonym Michael Carrick forsøgte med et langskud fra 25 meter, som Hjalte Nørregaard fik blokeret allerede uden for feltet. Rooney og Solskjær jagtede konsekvent alle tilbagelægninger til Jesper Christiansen, men han lod sig ikke gå på, selv om det nogen gange mindede om et løbsk eksprestog, når Rooney kom buldrende mod ham – tværtimod viste Jesper sin eminente teknik, da han ved en enkelt lejlighed lavede en regulær skudfinte med højrebenet og totalt snød Rooney...

Alt i alt en ganske lige halvleg, som hjemmeholdet havde stor ære af og rent statistisk også havde domineret med 52 % boldbesiddelse. Ganske vist var det ikke blevet til alverden offensivt, men oplægget havde også været at tage ved lære af det, der gik galt på Old Trafford, da United bogstaveligt talt vadede i chancer fra første fløjt.

Ferguson benyttede pausen til at sætte Rio Ferdinand ind i midterforsvaret i stedet for Nemanja Vidic, og 2. halvleg var blot 2 minutter gammel, da Gravgaard nåede højest til et Lars Jacobsen-hjørne og fik headet udmærket mod mål. Men van der Sar nåede bolden ved nærmeste stolpe i nærkamp med Hjalte Nørregaard.

Gæsterne svarede hurtigt igen med et godt Ronaldo-fremstød op langs midten, hvorefter han spillede Solskjær helt fri i højre side, men Jesper Christiansen gik fornemt ned og sikrede sig bolden. Det gjorde han også kort efter, da Solskjær fik lidt for god plads til at tæmme et Wes Brown-indlæg fra højre og afslutte mod nærmeste hjørne.

10 minutter inde i halvlegen lignede det en føring til United, da John O’Shea var gået med helt frem og fik en perfekt aflevering fra Rooney, men han inderside-afsluttede lidt ukoncentreret ved siden af mål. Man begyndte nu at fornemme, at F.C. København måske havde lige præcis det held – og den dygtighed - der skal til for at tage point fra et af Europas allerbedste mandskaber. Flere af nøglespillerne begyndte dog at vise træthedstegn, og derfor var det ikke overraskende at Ståle Solbakken midt i halvlegen valgte at sende første Fredrik Berglund ind for Bergvold og med små 20 minutter igen William Kvist for Silberbauer.

Mackan skrev historie
Og så med 18 minutter igen... William pressede den generelt usikre Silvestre til en tilbagelægning til van der Sar, og da han spillede den tilbage til Silvestre smuttede den simpelthen under foden og til indkast. William kastede langt, og Hangeland og Gravgaard tvang i fællesskab Heinze til at give hjørne. Det sendte Lars Jacobsen ind til Gravgaard, som dog ikke nåede helt op til den, så han fik kun snittet den ud i modsatte side. Men inden den røg ud til målspark nåede Hjalte bolden og lagde den ind igen med venstre, og denne gang fik Hutch headet mod mål. Og derinde foran målet stod "Mackan" hvor han skulle og på klassisk forward-manér fik han i nærkamp med Heinze bugseret bolden ind over stregen og indskrevet sit navn på en af de helt store sider i FCK-historiebogen.

Så eksploderede PARKEN på denne råkolde novemberaften, hvor stemningen atter var helt i international topklasse, og hvor de flere tusinde United-fans ganske vist hørtes i perioder, men slet ikke kunne måle sig med FCK-fansenes vokale styrke.

Men først skulle man lige overstå det sidste kvarter - og som ventet blæste United til angreb og fik deres muligheder. Men da Jesper Christiansen med 5 minutter igen stormede frygtløst ud af feltet og med bredt vingefang afværgede en afslutning fra en helt fri Paul Scholes, lignede han på ingen måde én, der havde tænkt sig at hente bolde ud af nettet.

Det kom han dog til – langt inde i overtiden gik der et gys gennem PARKEN, da Ronaldo pludselig stod spejlblank foran mål og satte foden på et fladt skud fra Rooney, men heldigvis stod linievogteren med flaget oppe, for offsiden var soleklar, og Jesper kunne smile hele vejen ind i målet og hente bolden til et FCK-frispark. Dan Thomassen havde afløst målhelten Allbäck, mens United til gengæld måtte slutte med 10 mand, da uheldige Solskjær måtte udgå med en fiberskade.

Endelig lød dommer Starks befriende fløjte, og spillerne kunne fortjent lade sig hylde af det euforiske hjemmepublikum, der løbende havde fulgt med i udviklingen i Lissabon, hvor Benfica slog Celtic 3-0 og dermed bidrog til, at puljen nu er en temmelig åben affære. Med 2 runder igen må United fortsat være storfavoritter til at gå videre, men ingen af de andre 3 hold er ude af kampen – og alene det må siges at være en stor fjer i den københavnske hat!