Kampreferat: FCK vs. OB

Med søndagens tragiske ulykke i lysende klar erindring, gik der forud for aftenens kamp momenter af tid, der for altid vil have deres helt specielle plads i F.C. Københavns historie. Med sympatitilkendegivelser som utallige blomsterbuketter på Nedre C, den budskabsbringende sang You'll Never Walk Alone, et vemodigt hav af lighterlys, sort påklædning samt et minuts stilhed, mindedes F.C. Københavns publikum og spillere på smukkeste og værdigste vis den tragiske ulykke, der indtraf søndag aften.

Til aftenens følelsesladede opgør havde cheftræner Hans Backe valgt at gøre brug af et par udskiftninger, der medførte at Álvaro Santos var blevet foretrukket i front, mens Silberbauer atter var tilbage som højremidt. Det skubbede alsidige Traoré ned i centerforsvaret og Tobiasen ud på bænken.

Hos OB'erne havde cheftrænerparret Troels Bech og Klavs Rasmussen ikke de store overraskelser i ærmet. Et enkelt nyt ansigt i Pontus Segerström, der optrådte centralt i forsvaret, tegnede OB's ubekendte.

Tydeligt opsatte på at levere varen indledte F.C. København opgøret med nerve og intensitet. Med aggressiv boldjagt og gode dybdeløb formåede københavnerne at lægge et udmærket pres på fynboerne. Det gav samtidig et par kvalificerede afslutninger ved Hoseth, men begge uden resultat.

Efter et lille kvarter måtte en ellers opsat og bevægelig Álvaro lade sig udskifte grundet en skade. og i hans sted trådte Peter Møller. Ikke at forveksle som en umiddelbar konsekvens af dette satte københavnerne tempoet ned, og da OB'erne ikke magtede at levere ret meget opsigtsvækkende frem ad banen, blev affæren afventende med meget spil på midtbanen og væsentlig mindre i de to målfelter. I denne fase af kampen bed man dog især mærke i Linderoth, der med sine kompromisløse tacklinger klart overstrålede sin direkte modspiller Nicolai Stokholm. I det hele taget spillede den svenske landsholdsspiller sin vel nok bedste kamp i den hvide trøje. Et flot defensivt kardinalpunkt kampen igennem.

Omkring den halve time kom der gang i løjerne igen. PC brød energisk et OB-opspil og med et af sine velkendte dybdeløb, skabte han en overtalssituation, der snildt kunne have resulteret i en hjemmeføring. Det kunne et par besnærende Hoseth-driblinger kort efter inde i OB'ernes målfelt også, men den snu nordmand måtte se sit forsøg tæt inde ved mål blive pareret af Onyszko.

I det hele taget var Hoseth atter engang manden bag broderparten af de københavnske afslutninger. Således stod det norske offensive es for endnu en fin afslutning, da han med ti minutter tilbage af halvlegen knaldede bolden hårdt mod mål fra kanten af feltet, kun for at se Onyszko parere til hjørnespark.

I halvlegens slutning lykkedes det udeholdet at få bolden i kassen, men et frispark kort forinden til Kihlstedt nulstillede fynboernes glæde.

Med visheden om en første halvleg i løvens tegn, begyndte hjemmeholdet anden halvleg med fortsat autoritet. Desværre blev denne ganske kortvarig og et par afslutninger af Møller og Hoseth kunne ikke ændre den umiddelbare udvikling på denne.

Således lykkedes det fynboerne at få mere kontrol over kampen via fornuftige løb og afleveringer, der fik hjemmeholdet til at løbe en del forgæves. Spillet blev samtidig flyttet ubehagelig langt op på den københavnske banehalvdel og med boldsikre typer som Stokholm, Tempo og Miti overtog OB'erne initiativet i kampen.

Som en konsekvens af dette oprandt fynboernes hidtil bedste mulighed efter den rundede time. Her fik Steffen Højer en løs chance inde feltet - en chance han lumskt sendte på stolpen. På riposten præsterede Kihlstedt en selvtillidsgivende feberredning trods liniedommerens rejste flag.

Den gode mulighed tændte udeholdet yderligere og dagsordenen vedblev med at være på fynske fødder, grumt underbygget af OB'ernes næste offensive fremstød. På dette blev bolden ikke eksekveret ordentlig væk af Svensson, hvorefter bolden havnede hos Miti, der køligt udplacerede Kihlstedt.

Scoringen tændte imidlertid med lynende flamme hjemmeholdet, der blot 50 sekunder efter burde havde udlignet føringen. Desværre lykkedes det Zuma at brænde en af de chancer, der er utallige gange svære at sende over mål end i. Det skete da han blank foran kassen sendte bolden i en blød bue mod indkast!

Ophavsmanden til denne gigantchance var Hoseth og såmænd om nordmanden ikke også var involveret i næste målsøgende aktion. Det skete med et kvarter tilbage, da midtbanespilleren driblede rundt inde i feltet, hvorefter han - efter Miltons skøn - blev ureglementeret nedlagt med et straffespark til følge. På dette trådte Hjalte Nørregaard til, og med en sikker inderside bragte midtbaneslideren balance i regnskabet til enorm jubel og forløsning for størstedelen af PARKENs publikum.

Scoringen var samtidig startskuddet til en hæsblæsende afslutning, hvor begge mandskaber på ingen måde kan klandres for at satse på forlænget spilletid. Et brølende godt gennembrud af Zuma og efterfølgende afslutning skaffede med fem minutter tilbage et hjørnespark til hjemmeholdet. På dette havnede bolden hos indskiftede Bech, der bragede læderet mod mål. Et skud Onyszko kun kunne parere, og så var sagen klar for ligeledes indskiftede Tobiasen, der fra en lidt spids vinkel sendte bolden i mål.

Den pludselige vending på kampen var, set over hele opgøret, ikke ufortjent, men det holdt hårdt mod den endelige afslutning på kampen. I denne var Miti hele to gange i enorm fordelagtig position foran Kihlstedts mål, men zambianeren måtte i første omgang se den svenske målmand feberredde, mens ukoncentration måtte tilskrives den næste for den målfarlige angriber.

Med disse brændte chancer kom fynboerne ikke tættere på og kort efter lød Miltons afsluttende fløjte, der dermed endte den mest bevægede aften i F.C. Københavns historie med en flot tilkæmpet 2-1 sejr.

Byens Hold er nu klar til pokalturneringens kvartfinale, der afvikles i starten af marts 2005.