Kampreferat: Igen så det godt ud i lang tid...

Vi kom klart bedst ud til kampen
N’Doye var blevet hjemme, da han ikke var klar til at spille kamp så kort tid efter i søndags, og i stedet startede Kaufmann og Wind på toppen, mens Pep Biel og Daramy tog kanterne, og resten var de samme som i Århus.

Præmisserne var klare: med blot uafgjort ville FC Midtjylland definitivt sikre guldet, mens vores andenplads var presset bagfra af AGF, som (heldigvis) tabte 0-1 i Aalborg kort før vi gik på banen i Herning.

FCM lagde ud i første minut med et ganske farligt angreb, hvor Dreyer dog løb offside, men ellers kom vi klart bedst ud til kampen med et stærkt og solidt udtryk. Allerede efter syv minutter fik Jonas og Kaufmann en kæmpe chance tæt under mål, men sidstnævnte fik ikke rent træf på bolden, da den pludselig dukkede op for hans fødder.

Da havde vi allerede haft tilløb til flere gode muligheder mod et noget passivt hjemmehold, men snart kom de også frem på banen og havde en farlig kontra, hvor Sigurdsson afværgede et Mabil-indlæg fra højre, samt skudforsøg fra Dreyer og Paulinho.

Daramy-scoring midt i 1. halvleg
Men vi havde stadig udmærket kontrol over tingene, og Pep Biel fik en skudchance midt i feltet, men skød et stykke over mål. Efter 20 minutter fik han en god frisparks mulighed på kanten af feltet lidt til højre for midten, efter Varela var trukket ind fra siden og blevet nedlagt af Paulinho. Men spanierens dødbold ramte muren og røg over mål til hjørne. Det blev vekslet til endnu et, og så var der gevinst ved fjerneste stolpe!

Pep Biels hjørne blev forlænget tæt ind under mål, hvor en eller to spillere snitter den, så bolden tager underkanten af overliggeren, hvorefter Daramy var først på den og prikkede den ind.

Bare to minutter senere skabte vi en ny god mulighed med et kvikt og hurtigt opspil, der fangede forsvarerne på tunge fødder. Kaufmann tog bolden med og fandt Daramy, der tog et træk ind i feltet og fyrede af med venstre, men uden at få det helt rigtige træf på bolden.

Ragnar-skade og FCM-straffeappel
Kort efter førte et Falk-boldtab til en hurtig FCM-kontra, hvor en liggende Zeca hægtede Mabil i feltet – men Burchardt stod godt placeret og vinkede afværgende. Desværre skete det på den triste baggrund, at Zeca måtte spille stopper, fordi Ragnar lå skadet uden for feltet og i næste spilstop måtte udskiftes med Papagiannopoulos. Da havde de ca. 4.000 midtjyder på tribunerne længe råbt og skreget, efter at Zeca/Mabil-sekvensen var blevet vist så mange gange på storskærmen, at man næsten troede, man var havnet i en Drive In-bio.

Kendelsen kunne diskuteres, men lidt efter den halve time havde Mabil igen en ”filmrolle”, men denne gang kostede det et gult kort, da han smed sig i feltet, efter at Zeca helt regulært havde pillet bolden fra ham. Mikael Anderson slap derimod med en påtale for en voldsom tackling bagfra på Varela under en angrebsopbygning.

Endnu mere voldsomt så det også ud syv minutter før pausen, da Cajuste forsøgte at afværge et indlæg foran eget mål med et strakt ben i hovedhøjde, som uheldigvis også ramte Kaufmann – men dommeren så ikke noget ulovligt i den situation.

Flere chancer til 2-0 før pausen
Kaufmann kom heldigvis på benene igen og var kort efter tæt på at komme til afslutning i feltet igen, mens Cajuste i den modsatte ende havde et fladt forsøg, der gik tæt forbi Kalles mål. Men selv om de ordinære 45 minutter var ved at udløbe, var der lagt fem minutter til, og vi pressede stadig på for at få det andet mål.

En stor københavnske kontrachance efter boldtab af Paulinho endte med, at et Pep Biel-skud fra spids vinkel blev blokeret. Og Kaufmann havde en giftig afslutning fra kanten af feltet, der strøg lige over mål – efter et langt og tålmodigt opspil helt nede fra eget mål, der inkluderede lidt Daramy-lækkerier og en Pierre Bengtsson-tunnel på Joel Anderson.

I pausen kunne Ståle og spillerne se tilbage på en fremragende præstation, hvor vi bare burde have ført med mere end 1-0. Og det blev desværre nok afgørende...

FCM kom efterhånden mere med
Midtjyderne kom bedre ud til 2. halvleg, men stadig uden at tilspille sig noget særligt, og de smed stadig en del bolde væk, der brød deres opspil, når vi pressede dem. Tilskuerne øjnede lidt håb, når de en sjælden gang fik et langt indkast, men de førte heller ikke til noget.

Da uret rundede en time øgede vi til 8-2 i hjørner (hvis man ellers kan bruge den statistik til noget), men så skete det, mange af os nok sad og frygtede inderst inde – en personlig fejl af dem, der har kostet dyrt i de seneste uger, hvor spillet ellers har kørt rigtig godt i lange perioder.

Stor fejl kostede igen dyrt
Denne gang var Varela synderen, da han efter et clearet hjørne spillede bolden lige i fødderne på Dreyer, som strøg afsted på kanten – og fandt Mikael Anderson inde foran med Zeca i hælene. Det lignede umiddelbart ikke verdens største straffe, da islændingen gik omkuld, men OK – det kan vel gå lige op med den i 1. halvleg.

Kaba hamrede straffesparket fladt i nettet uden chance for Kalle, men bare tre minutter efter fik Nelsson en stor chance til at bringe os foran igen, men han ramte en Pep Biel-dødbold skævt, da han ellers kom godt op til den tæt under mål.

Herefter fulgte en trippel-udskiftning, der sendte Thomsen, Stage og Bartolec ind for Pep Biel, Kaufmann og Varela, hvorefter Daramy gik op foran med Jonas, mens Stage tog højre kant og Thomsen den venstre.

Efter endnu en fin angrebsopbygning kom Zeca på skudhold lige uden for feltet, da der manglede et kvarter, men skuddet blev desværre rettet af og endte med vores tiende hjørne. I den fase lignede vi stadig ikke et hold, der ville være vidner til en guldfest på heden, men det krævede altså mindst ét mål mere – men det kom i den anden ende af banen...

To flotte FCM-mål på to minutter afgjorde sagen
11 minutter før tid fik Anders Dreyer alt for meget tid og plads til at fyre et kanon-langskud af fra distancen, og den strøg som et missil op i det ene målhjørne, hvor Kalle kun fik det yderste af fingerspidserne på.

Inden der var gået to minutter, punkterede de effektivt kampen på en kontra, hvor Evander spillede Mabil helt fri til skud, og han bankede den ind via underkanten af overliggeren til 3-1. Evander var tættere på 4-1, end vi var på at reducere til 3-2, for det var reelt game over nu.

Fortjent mesterskab
Tilbage står blot at gratulere midtjyderne med et helt fortjent mesterskab. Ærgerligt det lige skulle ske i dag, hvor vi var klart bedst før pausen og fulgte fint med efter pausen, også efter deres udligning, men kampen udstillede på sin vis også forskellen på de to holds Superligasæson.