Kalle Johnsson

Max. ét indkasseret mål i 32 europæiske kampe

Mandag aften udbyggede F.C. København sin rekordstime til 32 europæiske kampe, hvor vi højst har lukket ét mål ind pr. kamp.

Manchester Uniteds enlige mål i kvartfinalen faldt oven i købet på straffespark, og det er den eneste måde, Kalle Johnsson er blevet passeret på i vores sidste fire europæiske kampe.

Siden Odsonne Édouard bragte Celtic foran 1-0 i Telia Parken den 20. februar har vi kun lukket tre mål ind på straffespark i 466 minutters spil i 1/16-, 1/8- og 1/4-finaler:

  • 3-1 ude mod Celtic: Odsonne Édouard, 83. min.
  • 0-1 ude mod Istanbul Basaksehir: Edin Višća, 88 min.
  • 3-0 hjemme mod Istanbul Basaksehir
  • 0-1 mod Manchester United: Bruno Fernandes, 95 min.

Top 10 over de længste europæiske stimer, hvor et hold hold max. har lukket ét mål ind pr. kamp, ser p.t. således ud:

Europæiske stimer

Kilde: @kghougaard, Twitter (superstats.dk)

Det holdt hårdt mod United, og vi kan bl.a. takke Kalle Johnssons mange store redninger for, at Manchester United ikke scorede mere end et enkelt mål. Men det har også været på vippen i flere andre kampe, og det er værd at bemærke, at vi har tabt 25 % af de 32 kampe, mens de øvrige på Top 10 har tabt relativt færre i  deres stimer.

Det er selvfølgelig bedre at vinde end at tabe, men det indikerer, at selv om vi taber i Europa, så lever håbet om udligning lige til det sidste, og vi formår at begrænse nederlagene til 0-1.

Vores stime på 32 kampe løber nu over to et halvt år med kontinuerlig europæisk deltagelse, og den begyndte efter vi hjemme tabte 1-4 til Atlético de Madrid den 15. februar 2018:

Kampe