FCK.DK
Mikkel Wohlgemuth skifter til HB Køge
14/08 2015 13:00
F.C. København har idag sagt farvel til midtbanespilleren, Mikkel Wohgemuth, der skifter til HB Køge i den næstbedste række med øjeblikkelig virkning.
- Jeg har haft rigtigt mange gode oplevelser og år i KB og FCK med dygtige holdkammerater og trænere, som jeg gerne vil takke for vores tid sammen. Nu skal jeg prøve mig selv af på højt niveau et andet sted og hjælpe HB Køge fremad - og ser meget frem til den nye udfordring, siger Mikkel Wohlgemuth.
Mikkel Wohlgemuth har fået sin fodboldopdragelse i KB og opnåede tre kampe for F.C. Københavns førstehold. Alle i klubben siger tak for indsatsen og ønsker ham held og lykke med fremtiden.