Andrew Clark og Jacob Neestrup

Neestrup før Hillerød: Vi skal lægge et ekstra lag på

Tirsdag kl. 12 spiller F.C. København sæsonens anden træningskamp, når Hillerød Fodbold kommer på besøg på Nummer 10.

Jacob Neestrup er generelt godt tilfreds med den hidtidige pre-season, og nu skal vi tage de næste skridt i forberedelserne til sæsonstarten om tre uger.

Spillerne har trænet godt
"Den første periode har været fin. Der har været enkelte skavanker, men ikke store setbacks, så vi har fået en god start, hvor spillerne har trænet godt."

"Overordnet set er vi fint tilfredse med indsatsen mod Silkeborg i torsdags, men i morgen er en mulighed for at lægge et ekstra lag på, hvor vi skal skrue yderligere en tak op for intensiteten. "

"Det gælder ikke blot om at få meter i benene, men også om at bringe noget af det taktiske i spil, som vi træner på, så vi får et godt afsæt til en forhåbentlig god træningslejr i Østrig."

Se kampen i appen og på tv.fck.dk
"Det bliver igen meget få spillere, der kommer til at spille mere end 45 minutter," tilføjer Neestrup om kampen, som du kan se streame i vores app og på tv.fck.dk, hvis du har FCK+ abonnement - eller hvis du har sæsonkort, kort- eller billetabonnement.

Der er også adgang på Nummer 10 (bane 3), men som tidligere oplyst, kan du kun se kampen med meget begrænset udsyn bag hegnet langs KB, for der ikke er adgang langs banen på grund af byggeri.