Neestrup: Vi er igen blevet et hold, der er svært at slå
”Det var ikke vores bedste præstation, men da først vi kom på 2-0, så kørte vi den sikkert hjem,” sagde Jacob Neestrup efter 3-0-sejren over Lyngby.
Efter Roonys mål midt i 1. halvleg, faldt de næste mål i de sidste 20 minutter, hvor Haraldsson og Claesson scorede med fire minutters mellemrum.
”Lyngby matchede og godt mellem felterne og havde også muligheder for at score det første mål og til at udligne, så jeg er ikke tilfreds med kampen som helhed, der var for meget op og ned.”
”Forskellen er, at vi skaber mange farlige situationer og chancer, både i vores etablerede spil og i omstillinger.”
”Jeg tror, vi har hentet to point i snit på det seneste, og det er okay godt gået med de udfordringer, vi har haft med en smallere trup, end vi havde regnet med.”
”Men jeg synes, vi har fået sat et aftryk på spillet, som vi gerne ville, og mange spillere er inde i en god udvikling. Vi har både spillet gode kampe og mindre gode som i dag, men vi er igen blevet et hold, der er svære at slå.”