Lars Møller
Nicolai Jørgensen afgjorde med 2 scoringer
18/09 2014 21:25
Tålmodighed er en dyd! Det blev understreget igen i aften, hvor løverne sikrede sig en 2-0-sejr på scoringer i den sidste fjerdedel af kampen, begge sat ind af den indskiftede Nicolai Jørgensen. Forinden havde Corner brændt et straffespark, men trods markant FCK-dominans gennem hele kampen var faktisk småt med chancer, før der gik hul på bylden.
Selv om HJK fra første færd stod langt tilbage på banen, var det alligevel dem der skabte de første chancer i kampen. Først da den store Burkina Faso-forward Aristide Bance fik en lang stikning i feltet, men Stephan Andersen var godt ude og genere ham, så det endte med målspark. Og minuttet efter skruede anfører Teemu Tainio et giftigt hug tæt forbi den ene opstander – men så skete der nu heller ikke alverden ned i FCK-feltet resten af halvlegen…
Hjemmeholdet svarede igen med en god chance til Alexander Kacaniklic, da HJK’s spanske keeper Antonio Doblas havde vovet sig lidt langt ud i feltet, men inden svenskeren fik vendt sig og chippet bolden over ham, var han nået tilbage og kunne vifte den til hjørne.
Stille og roligt fik løverne greb om kampen og lagde et godt tryk mod gæsterne, der spillede mere 4-5-1 end 4-3-3 med kun Bance liggende fremme. Og allerede tidligt i kampen tog de sig god tid, hver gang de havde et frispark eller målspark, men sådan gør man jo i de europæiske udekampe, og lige så forudsigeligt blev der i stigende omfang piftet ad især Doblas, som dog ikke kunne gøre for, at den ukrainske dommer gav han lidt vel mange billige frispark under københavnske dødbolde.
Men det skal ikke skjule, at hjemmeholdet før pausen havde svært ved at omsætte spilovertaget til afslutninger, for der manglede lidt fantasi og gennembrudskraft i de sidste aktioner, når man nærmede sig feltet. Periodevis så man også, at spillerne endnu mangler lidt i at kende hinandens løbemønstre, men indstillingen og arbejdsviljen fejlede ikke noget, og man tillod aldrig gæsterne at komme til noget efter de muligheder, de havde i starten.
Efter pausen skruede københavnerne lidt mere op for trykket, og uden at det ligefrem sprudlede, så lignede det i perioder regulært powerplay. Dog stadig med den detalje, at man ikke kom til deciderede afslutninger. Men der blev tålmodigt arbejdet videre, og kort før der var spillet en time smed Ståle to trumfer ud fra bænken i form af Danny Amankwaa og Nicolai Jørgensen, og det skulle vise sig at være en heldig hånd.
Men først skulle man lige ryste en kold dukkert af sig, da Corner i det 62. minut misbrugte et straffespark ved at placere sit flade skud for tæt på Doblas, der gik til den rigtige side og snuppede forsøget. Chancen fra 11 meter-pletten opstod efter en fornem stikning fra Claudemir til Kacaniklic, der rykkede i feltet i det helt rigtige tidspunkt og blev pløjet ned af Markus Heikkinen, efter at tainio har tøvet lidt med at sætte tacklingen ind.
Løverne kæmpede dog ufortrødent videre, og bare seks minutter senere faldt belønningen, da finnerne begik en sjælden forsvarsbrøler. Heikkinen helkiksede på endnu en fin Claudemir-fremlægning i feltet, og så kunne Nico opsnappe bolden til venstre for mål, vende rundt og prikke den op i nettaget fra spids vinkel.
Bare fire minutter senere viste den skadesplagede 10’er igen prøver på sine store evner, da han fik bolden på halvcirklen (af Claudemir, der var han igen) og hamrede den på trekantsammenføjningen. Nu begyndte det virkelig at løsne for den københavnske offensiv, og man holdt et godt og højt pres i jagten på endnu en scoring, hvilket kastede flere gode muligheder af sig. Men pludselig slap Demba Savage fri i den anden ende på et af de yderst få finske kontraangreb, men igen var Stephan stærkt ude af sit felt og stresse angriberen, som overplacerede sin afslutning.
Det er der, set med finske øjne, ikke råd til på det her niveau, og fem minutter senere faldt afgørelsen i den anden ende, da Nicolai satte panden på et præcist Pierre Bengtsson-indlæg og udplacerede Doblas med et velplaceret hovedstød.
Så var det reelt game over, og finnerne lignede ikke nogen, der for alvor troede på at de kunne komme tilbage i kampen, og københavnerne lignede absolut ikke nogen, der ville give dem lov. Derfor blev det ved en velfortjent 2-0-sejr, der giver et godt rygstød før søndagens lokalbrag mod Brøndby IF.
Holdet: 1 Stephan Andersen – 18 Daniel Amartey, 4 Per Nilsson (anf.) (82.: 15 Mikael Antonsson), 25 Mathias Zanka Jørgensen, 3 Pierre Bengtsson – 19 Rúrik Gíslason (58.: 32 Danny Amankwaa), 6 Claudemir, 24 Youssef Toutouh, 17 Alexander Kacaniklic – 29 Andreas Cornelius, 9 Bashkim Kadrii (58.: 10 Nicolai Jørgensen)
Ikke benyttet: 21 Johan Wiland, 8 Thomas Delaney, 22 Steve de Ridder og 36 Brandur Olsen
Selv om HJK fra første færd stod langt tilbage på banen, var det alligevel dem der skabte de første chancer i kampen. Først da den store Burkina Faso-forward Aristide Bance fik en lang stikning i feltet, men Stephan Andersen var godt ude og genere ham, så det endte med målspark. Og minuttet efter skruede anfører Teemu Tainio et giftigt hug tæt forbi den ene opstander – men så skete der nu heller ikke alverden ned i FCK-feltet resten af halvlegen…
Hjemmeholdet svarede igen med en god chance til Alexander Kacaniklic, da HJK’s spanske keeper Antonio Doblas havde vovet sig lidt langt ud i feltet, men inden svenskeren fik vendt sig og chippet bolden over ham, var han nået tilbage og kunne vifte den til hjørne.
Stille og roligt fik løverne greb om kampen og lagde et godt tryk mod gæsterne, der spillede mere 4-5-1 end 4-3-3 med kun Bance liggende fremme. Og allerede tidligt i kampen tog de sig god tid, hver gang de havde et frispark eller målspark, men sådan gør man jo i de europæiske udekampe, og lige så forudsigeligt blev der i stigende omfang piftet ad især Doblas, som dog ikke kunne gøre for, at den ukrainske dommer gav han lidt vel mange billige frispark under københavnske dødbolde.
Men det skal ikke skjule, at hjemmeholdet før pausen havde svært ved at omsætte spilovertaget til afslutninger, for der manglede lidt fantasi og gennembrudskraft i de sidste aktioner, når man nærmede sig feltet. Periodevis så man også, at spillerne endnu mangler lidt i at kende hinandens løbemønstre, men indstillingen og arbejdsviljen fejlede ikke noget, og man tillod aldrig gæsterne at komme til noget efter de muligheder, de havde i starten.
Efter pausen skruede københavnerne lidt mere op for trykket, og uden at det ligefrem sprudlede, så lignede det i perioder regulært powerplay. Dog stadig med den detalje, at man ikke kom til deciderede afslutninger. Men der blev tålmodigt arbejdet videre, og kort før der var spillet en time smed Ståle to trumfer ud fra bænken i form af Danny Amankwaa og Nicolai Jørgensen, og det skulle vise sig at være en heldig hånd.
Men først skulle man lige ryste en kold dukkert af sig, da Corner i det 62. minut misbrugte et straffespark ved at placere sit flade skud for tæt på Doblas, der gik til den rigtige side og snuppede forsøget. Chancen fra 11 meter-pletten opstod efter en fornem stikning fra Claudemir til Kacaniklic, der rykkede i feltet i det helt rigtige tidspunkt og blev pløjet ned af Markus Heikkinen, efter at tainio har tøvet lidt med at sætte tacklingen ind.
Løverne kæmpede dog ufortrødent videre, og bare seks minutter senere faldt belønningen, da finnerne begik en sjælden forsvarsbrøler. Heikkinen helkiksede på endnu en fin Claudemir-fremlægning i feltet, og så kunne Nico opsnappe bolden til venstre for mål, vende rundt og prikke den op i nettaget fra spids vinkel.
Bare fire minutter senere viste den skadesplagede 10’er igen prøver på sine store evner, da han fik bolden på halvcirklen (af Claudemir, der var han igen) og hamrede den på trekantsammenføjningen. Nu begyndte det virkelig at løsne for den københavnske offensiv, og man holdt et godt og højt pres i jagten på endnu en scoring, hvilket kastede flere gode muligheder af sig. Men pludselig slap Demba Savage fri i den anden ende på et af de yderst få finske kontraangreb, men igen var Stephan stærkt ude af sit felt og stresse angriberen, som overplacerede sin afslutning.
Det er der, set med finske øjne, ikke råd til på det her niveau, og fem minutter senere faldt afgørelsen i den anden ende, da Nicolai satte panden på et præcist Pierre Bengtsson-indlæg og udplacerede Doblas med et velplaceret hovedstød.
Så var det reelt game over, og finnerne lignede ikke nogen, der for alvor troede på at de kunne komme tilbage i kampen, og københavnerne lignede absolut ikke nogen, der ville give dem lov. Derfor blev det ved en velfortjent 2-0-sejr, der giver et godt rygstød før søndagens lokalbrag mod Brøndby IF.
Holdet: 1 Stephan Andersen – 18 Daniel Amartey, 4 Per Nilsson (anf.) (82.: 15 Mikael Antonsson), 25 Mathias Zanka Jørgensen, 3 Pierre Bengtsson – 19 Rúrik Gíslason (58.: 32 Danny Amankwaa), 6 Claudemir, 24 Youssef Toutouh, 17 Alexander Kacaniklic – 29 Andreas Cornelius, 9 Bashkim Kadrii (58.: 10 Nicolai Jørgensen)
Ikke benyttet: 21 Johan Wiland, 8 Thomas Delaney, 22 Steve de Ridder og 36 Brandur Olsen
