Tilfredse spillere

Rurik Gislason 
- Jeg synes vi styrer kampen, men det var svært, de stod kompakt og parkerede nærmest en bus i feltet – og prøvede næsten ikke på at score. Vi prøvede at finde vejen gennem deres forsvar og til sidst lykkedes det – heldigvis! 

Stephan Andersen 
- Efter en kontrolleret indsats får vi en god start på Europa League – og det er i hvert fald et godt afsæt inden søndagens kamp. Defensivt har vi godt styr på dem, dog kommer de frem til en stor chance – og det bør ikke ske. Men en fortjent sejr, vi havde de største chancer og fik skabt de chancer der skal til at vinde kampen, og så var det jo godt, at vi havde Nicolai tilbage i truppen. 

Pelle Nilsson 
- Vi fik de tre point vi havde håbet på, så en fin start på vores gruppespil i Europa League. De spillede som forventet, måske en smule mere defensivt, men vi viste stor tålmodighed og vandt fortjent – for vi var det bedste hold gennem samtlige 90 minutter. 

Nicolai Jørgensen 
- Jeg synes drengene spiller en flot kamp – og sejren giver alle mand ekstra selvtillid inden søndagens kamp. Det er længe siden jeg har scoret to mål i en kamp, så det var naturligvis dejligt at prøve igen, og det er da noget jeg gerne gentager – og meget gerne på søndag! 

Claudemir 
- Det var svært, men vi fik de tre point og den sejr som vi trængte til. Men sejren tanker vi selvtillid, hvilket er vigtigt inden kampen mod Brøndby IF. Jeg gav alt hvad jeg havde, men var træt til sidst, for det er længe siden jeg har spillet samtlige 90 minutter – men jeg var glad for at kunne hjælpe holdet til sejr! 

Youssef Toutouh 
- Vi spiller en god kamp, gør det defensivt godt og tillader stort set ikke dem at komme frem til chancer. Men det vigtigste i dag var at vi vandt – og endda spillede noget god fodbold. Også fint vi fik vist, at vi har nogle gode indskiftere, så jeg synes der er rigtig mange gode ting at tage med til de næste kampe.