Andreas Cornelius

Onsdag kl. 20.15: Første af to pokalkvartfinaler mod Silkeborg

Kampene falder tæt i julemåneden, og allerede onsdag aften gælder det den første af to pokalkvartfinaler mod Silkeborg IF.

Vi har hjemmebane i Parken i den første kamp, hvor der er kickoff kl. 20.15, mens returkampen spilles lørdag kl. 19.00 på JYSK Park i Silkeborg.

De to holds vej til kvartfinalerne
FCK
27.09.23 u 9-0 Lyseng IF
31.10.12 h 1-0 FC Midtjylland

Silkeborg
12.09.23 u 1-0 Young Boys FD
27.09.23 u 3-1 Thisted FC
01.11.23 u 5-1 Hvidovre IF

Roony Bardghji
Roony scorede vores sejrsmål mod Midtjylland i 77. minut. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Den aktuelle form
Onsdagens to hold har ikke vundet i de seneste fire kampe. Vi har spillet uafgjort mod Brøndby og Bayern og tabt til Viborg og AGF, og Silkeborg har tabt til Viborg, Midtjylland og Lyngby samt spillet uafgjort mod Randers.

Begge har derfor lidt terræn i 3F Superliga, men mens vi stadig er i Top 3, er Silkeborg røget fra en 2. plads efter 12 runder og ned til en 6. plads efter weekendens kampe.

De to hold mødes også i Silkeborg i Superligaens forårspremiere, men foreløbig gælder det en billet til pokalsemifinalerne, som begge hold nåede sidste sæson. Vi trak os sejrrigt ud af duellerne med Nordsjælland, men Silkeborg tabte til AaB efter 1-1 hjemme og 1-4 ude.

Det var første gang siden 2017/18-sæsonen, at Silkeborg nåede så langt. Dengang gik de hele vejen til finalen, men tabte 1-3 til Brøndby. Ellers er de ikke nået så langt de seneste ti sæsoner, hvilket denne sammenligning af de to holds pokalmeritter giver et billede af:

FCK og Silkeborg pokalstatistik 10 år


>> Find din plads til kampen her