Optakt F.C. København - AGF
20/09 2002 00:00
For tredje gang i denne uge kan F.C. København byde op til "bal" i PARKEN. På søndag klokken 15:00 kommer AGF på besøg, og det er holdet fra Smilets By, der har revanche til gode, idet seneste opgør endte 2-1 til F.C. København tilbage i maj.
Efter torsdagens medrivende opgør mod Djurgårdens IF, er det igen blevet tid for Backe og Co. til at koncentrere sig om den hjemlige liga. Flere positive aspekter fra gårsdagens kamp, kan dog inddrages i opladningen til søndagens møde. Specielt iøjnefaldende var tempoet, og den stærke vilje spillerne udviste. Rent chancemæssigt producerede holdet også det, man kan forvente sig i en europæisk match, men udnyttelsesprocenten var som bekendt lig nul. Kan dette sidste faktum ændres i kampen mod AGF, vil et stort skridt hen imod tre point på søndag være taget.
Selvom opgøret i går til tider var ganske hårdt spillet, er der ikke rapporteret om yderligere skader i truppen. "Tobbe" træner let med i morgen, men det kan ikke med sikkerhed siges, om han er spilleklar søndag. Også Kihlstedt og PC må vente på deres comeback.
Det kan ikke udelukkes at spillerne i dag kan mærke det hårde program, de har været igennem, men her er Hans Backe en privilegeret mand. Han besidder så klart Danmarks bedste og bredeste trup, så mulighederne er mange, når kortene skal blandes på søndag.
Holdet kan også glæde sig over, at nullet er blevet holdt de seneste to kampe. Forsvaret har virkelig fundet rytmen fra foråret, og kan søndag blive alle gode gange tre, vil smilene nok stivne en anelse i den glade by. Det har også været positivt at overvære, hvorledes både Røll og Svensson på fornemmeste vis er gledet ind som højreback, i stedet for skadede Antonelius. Dette vidner om spillere med fleksibilitet, hvilket er et nøgleord i dagens fodbold.
AGF kommer til hovedstaden med stor optimisme. Holdet har i denne sæson fået vendt den lidt kedelige udvikling med mindre gode placeringer, vaklende økonomi og dalende tilskuertal. Der kan selvfølgelig ske mange ting endnu, men optimismen blomstrer, og der er igen kommet megen positiv fokusering på klubben. En øjeblikkelig fjerde plads indtager holdet, der på søndag kan se frem til, at den lille tekniker Alex Nørlund atter er til rådighed. Den øvrige AGF trup er som følger:
Erik Boye og Casper Jacobsen, Morten Petersen, Anders Bjerre, Mads Rieper, Morten Poulsen, Mikkel Bo Jensen, Leon Andreasen, Søren Pedersen, Tom Christensen, Morten Rasmussen, Josta Dladla, Allan Borgvardt, Brian Steen Nielsen og Bojan Djordjic.
Til trods for den store optimisme i Århusklubben, skal holdet ikke forvente at få noget som helst foræret i PARKEN på søndag. Løvernes hjemmebane er for alvor ved at udvikle sig til et uindtageligt fæstning. Atten kampe er det blevet til uden nederlag, og det er jo herlig ugæstfrit. Vær selv med til, som 12. mand på søndag, at udbygge den fornemme statistik.
Vel mødt i PARKEN.