Parken, D-tribunen

Parkens reception bliver digital

Fra årsskiftet er Parkens fysiske reception lukket for at frigøre mere plads til hospitality-pladser til Parkens gæster.

Som en del af F.C. Københavns strategi om bedre tilskueroplevelser og øget digitalisering, så ændres den fysiske reception til en digital host fra 1. januar 2025.

Tjek-ind via tablet
Fremover skal alle gæster, håndværkere, leverandører m.m. benytte VIP-indgangen Per Henrik Lings Alle 2 (lige ved siden af den hidtidige reception).

Indenfor døren skal gæster skal selv tjekke ind via en tablet. Her indtaster man navnet på den medarbejder, man har en aftale om at besøge, hvorefter medarbejderen får besked om, at gæsten er ankommet og skal hentes.

Hvis der er problemer med tjek-ind, skal man blot trykke på knappen ”Hjælp”, så er der kontakt til Kundeservice.

Digital reception i Parken


Parkering
Den fysiske reception har hidtil udstedt parkeringstilladelser til gæster, men fremover får man tilsendt en QR-kode fra den medarbejder, man har en aftale med.

Pakkelevering
Pakker til Parken og F.C. København skal fremover leveres til Parken Services’ varemodtagelse eller til Fanshoppens varemodtagelse.

Kundeservice
F.C. Københavns og Parkens kundeservice har hidtil også siddet i Receptionen. De flytter nu på 6. sal med sine opgaver – og overtager desuden Parkens hovednummer. De svarer også, hvis du har brug for hjælp til den digitale host.

Glemte sager
Glemte sager, der hidtil blev opbevaret i Receptionen, flytter til Fanshoppen på Øster Alle. Har du spørgsmål om glemte sager, kan du enten henvende dig i Fanshoppen eller maile til shop@fckfanshop.dk.