Jordan Larsson og Kevin Diks

Vinterens foreløbige program

F.C. Københavns førsteholdstrup møder ind efter vinterferien fredag den 10. januar.

Den første dag går som sædvanlig med en række fysiske tests, og lørdag den 11. januar er første dag med udendørs træning.

Lørdag den 18. januar kl. 12 spiller vi træningskamp mod Lyngby Boldklub på Nummer 10, og fredag den 24. januar kl. 13 mod Viborg FF på Nummer 10. (Vejrforholdene kan medføre ændringer i planerne.)

Truppen rejser på træningslejr fra søndag den 26. januar til og med onsdag den 5. februar. Det er i øvrigt også i den periode, vintertransfervinduet lukker i Danmark, mandag den 3. februar.

Efter en del år i Portugal holder vi denne gang træningslejren på La Manga i Spanien, hvor vi også holdt vinter-træningslejre fra 2005-13.

Træningskampene på La Manga er endnu ikke fastlagt.

Efter hjemkomsten spiller vi den sidste træningskamp inden forårspremieren lørdag den 8. februar mod AGF på deres nye, midlertidige stadion i Aarhus, Ceres Park Vejlby.

Nærmere info om de øvrige træningskampe følger, så snart de er fastlagt.

Som tidligere oplyst streamer vi dem alle i vores FCK-app og på tv.fck.dk, hvor du kan se dem med et FCK+ abonnement - eller hvis du har sæsonkort/kort- & billetabonnement.

>> Læs mere om FCK+ her