Pieros: Glad for at målene kommer nu
Den cypriotiske angriber Pieros Sotiriou scorede igen, da F.C. København vandt 3-1 over FC Nordsjælland i 3F Superligaen. I torsdags blev det til et mål mod Riga FC, og søndag aften mod FCN blev det til to mål.
Efter kampen var det en angriber, som fortalte pressen at han godt kender sit job og hvad der kræves af ham i en fodboldkamp.
"Jeg er meget meget glad for, at vi vinder i dag efter en hård kamp, og det var dejligt for mig at hjælpe holdet med at score to mål. Nu skal vi slappet lidt af her efter kampen, for vi var trætte i dag. Og i morgen starter vi så på at forberede os på den meget vigtige kamp mod Riga FC."
"Jeg ved godt, at jeg ikke har scoret så mange mål tidligere, som jeg har håbet på, men det er livet som en angriber. Antallet af mål er ofte det man bliver bedømt på som angriber, men for mig er det vigtigt at jeg starter med at kunne hjælpe og arbejde hårdt for holdet, derefter skal målene nok komme. Jeg kan love, at jeg arbejder sten hårdt hver dag for at blive bedre, og de sidste par ugers træninger har jeg følt mig stærk og der skal nok komme flere mål i fremtiden," sagde Pieros Sotiriou efter 3-1 sejren over FC Nordsjælland.