AaB venter i Aalborg

Randers FC dumpet ned på 11. pladsen

TO POINT I FORÅRET – BEGGE ER HENTET PÅ UDEBANE 
Da klubberne gik på juleferie lå Randers FC på 5. pladsen med 23 point. Fredag aften vandt Viborg FF med 1-0 over FC Vestsjælland, og det betyder, at ser man på tabellen nu, så er Randers FC dumpet ned på 11. pladsen, hvor de med 25 point er et point efter både Viborg FF og FC Vestsjælland og fem point foran SønderjyskE på sidstepladsen. Blot to point er det blevet til efter nytår, de er kommet efter 1-1 ude mod Viborg FF og 1-1 ude mod FC Vestsjælland. 

De to hjemmekampe er begge tabt, men bedømt ud fra meldingerne fra de to hjemmekampe, så havde Randers FC nok fortjent en bedre skæbne. 

I hjemmekampen mod Brøndby IF havde Randers FC nogle meget store chancer – blandt andet et skud på undersiden af overliggeren – men et sent straffe til Brøndby IF sendte alle tre point til Vestegnen. I den forgangne uge dominerede Randers FC tidligt mod AGF, og de kom også foran 1-0 på en scoring af Djiby Fall. Jesper Lange fik udlignet og Alexander Juel Andersen bragte AGF foran kort før pausen. Da AGF så fik Anders Kure udvist, pegede meget på, at Randers FC ville komme tilbage i 2. halvleg. Det gjorde de bare ikke, og i de døende minutter sikrede Danny Olsen AGF en 3-1 sejr. 

RANDERS FC’S TRUP 
Følgende trup er udtaget til kampen mod F.C. København: 1. Mikkel Andersen, 3. Christian Keller, 5. Mads Agesen, 7. Elmar Bjarnason, 11. Ronnie Schwartz, 13. Mads Fenger, 14. Kasper Junker, 15. Chris Sørensen, 16. Kasper Fisker Jensen, 17. Jonas Kamper, 21. Alexander Fischer, 22. Jacob Dehn Andersen, 23. Viktor Lundberg, 25. Peter Friis Jensen, 29. Jonas Borring, 30. Djiby Fall, 33. Adama Tamboura, 38. Nicolai Poulsen. 

Normalt ville den tidligere FCK’er Johnny Thomsen også være at finde i truppen, men han fik en fibersprængning i sidste uges 1-3 nederlag til AGF, og er ikke klar til søndagens kamp. 

FACTS OM RANDERS FC’S SUPERLIGASÆSON 
Randers FC’s målscore lyder 27-33, og de 27 Randers-træffere er sat ind af Ronnie Schwartz (9 mål), Viktor Lundberg (4 mål), Jonas Borring (4 mål), Nicolai Brock-Madsen (2 mål), Mads Fenger (2 mål), Mads Agesen (1 mål), Martin Svensson (1 mål), Kasper Fisker (1 mål), Baye Djiby Fall (1 mål) og Jonas Kamper (1 mål). Derudover har AaB's Patrick Kristensen scoret selvmål til glæde for Randers FC, det var i 9. runde hvor Randers FC slog AaB med 3-2. 

De 27 scorede mål er fordelt på 14 mål i 1. halvleg og 13 mål i 2.halvleg. De 33 mål som Randers FC har lukket, er fordelt på 13 mål før pausen og 20 mål efter pausen. 

Randers FC er pt. noteret for 25 point efter 22 kampe. 13 af de 25 point er hentet hjemme (tre sejre, fire uafgjorte og fem nederlag), og de resterende 12 point er kommet via to sejre og seks uafgjorte (og to nederlag) i deres 10 udekampe. 

STRAFFESPARK, KORT, SELVMÅL OG CLEAN SHEETS [ SUPERLIGAEN ] 
Tildelte straffespark til Randers FC: 1 (Ronnie Schwartz scorede på Jonas Lössl, FCM) 
Straffespark begået af Randers FC: 2 (Kusk (AaB) og Makienok (Brøndby IF) scorede begge) 
Selvmål lavet af Randers FC: 0 
Selvmål Randers FC har nydt godt af: 1 (AaB) 
Røde kort til Randers FC-spillere: 3 Schwartz, Bjarnason og Fischer) 
Clean sheets hos Randers FC: 2 (færrest af alle Superligaklubber) 

Statistik i samarbejde med danskfodbold.com