Pep Biel
"Jeg er selvfølgelig glad for at komme ind og score, det giver altid selvtillid at score, og så hjælper jeg holdet til et resultat. Det var vigtigt, at vi i det mindste fik uafgjort, og jeg er sikker på, at vi nok skal gøre arbejdet færdigt om en uge. Men først har vi lige et Derby på søndag, som vi nu skal hjem og forberede os på."
Jonas Wind
"Det er et OK resultat, som vi godt kan bruge inden returkampen. Havde vi scoret til 2-1 på en af vores mange chancer, havde det set rigtig godt ud. Det var en svær bane, og det var varmt, men det var det for begge hold. Alt i alt kom vi godt ud af det, og fik som sagt et resultat vi kan bygge videre på.
Victor Nelsson
"Jeg kommer til at træde ham over foden ved straffesparket, og det er selvfølgelig ærgerligt, at det sætter dem i gang og ender med at give dem uafgjort. Det var virkelig svære betingelser i dag med varmen og en bane, der både var tør og ujævn, men jeg synes, at vi viste, at vi er et bedre hold end dem, og så må vi bare ordne det hjemme i Parken næste torsdag."