Royalt besøg
Prinser med venner hyggede sig i PARKEN i søndags...
Foto: Carl Redhead
I søndags var der som bekendt topkamp i PARKEN mellem F.C. København og OB, og godt 27.000 tilskuere havde fundet vej til Danmarks nationalstadion. Det gjaldt også for dele af den danske kongefamilie, der ønskede at opleve stemningen i PARKEN til en FCK-kamp.
Prins Joachim og hans ældste søn, Prins Nikolai indtog sammen med et par venner Danmarks nationalstadion klædt i de rigtige farver, og kunne sammen med Flemming Østergaard opleve den intense 0-0-kamp fra VIP-sæderne bagerst på A-tribunen.
- Vi havde en hyggelig søndag, og især Prins Nikolai og hans to venner fik sig én på opleveren, da det var første gang de var til en FCK-kamp. Jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang vi ser dem herinde, sagde Flemming Østergaard til FCK.DK efterfølgende.