Sen udligning ikke helt nok

Intet tidligt straffe denne gang
William Kvist fik chancen fra start på den centrale midtbane, eftersom Hjalte Nørregaard ikke havde kræfter til en hel kamp på grund af en gang influenza, som han pådrog sig i tirsdags og derfor fik han plads på bænken. Men da var han allerede dyngvåd, for regnen silede ned over PARKEN allerede mens spillerne varmede op, så det blev en våd og kold affære for de 18.184 tilskuere, der var mødt frem til ”Kampen om Norden”. Til gengæld fik de spænding til det sidste og en forløsende udligning at gå hjem på, men først skulle de så gruelig meget galt igennem…

F.eks. blev de efter mindre end to minutter vidne til et af de mest åbenlyse straffespark, der er blevet begået i PARKEN i nyere tid, med beklageligvis mente den eneste, der havde med magten til at straffe forseelsen ikke, at der skete noget ulovligt, da Mikael Lustig svingede armen ud efter et indlæg fra Pospech og slog bolden væk for næsen af Santin. Men et tidligt straffespark er jo heller ikke altid ensbetydende med scoring, hvilket vi desværre så mod St. Etienne...

I en frisk og pågående københavnsk indledning var både Nordstrand og Sionko lidt efter tæt på at nå frem til et fladt indlæg fra den veloplagte Santin, der flere gange voldte nordmændene kvaler, når han satte et tempo, de havde svært ved at følge med i.

Efter 5 minutter kom Antonsson kom godt op til et hjørne og headede lige ved siden af fjerneste, og hvad ingen kunne vide var, at der skulle gå 80 minutter mere, før det igen blev farligt på et dansk hjørne. Men den tid, den fornøjelse.

Men man havde andre strenge at spille på, og efter 12 minutter dirigerede Thomas Kristensen dirigerede et Santin-frispark ned til Nordstrand midt i feltet, der hårdt presset fik sendt en listig afslutning af sted lige forbi den ene stolpe, mens RBK-keeperen Rune Jarstein stod klistret til stregen og blot håbede det bedste.

Den gode indledning blev ikke fastholdt
Som halvlegen skred frem mistede løverne dog noget af initiativet, og den norske forsvarskæde fik efterhånden bedre fat i angriberne, Sionko og Hutch. ”Norsk” bagkæde er måske så meget sagt, for den bestod af to svenske backs, en uruguyaner og så den unge Andreas Nordvik, der er halvt norsk og halvt brasiliansk… men de levede fint op til vores fordomme om fysisk stærke, men knap sp boldsikre norske forsvarsklipper.

Uruguyaneren Lago lænede sig op af et rødt kort midt i halvlegen, da han med fuldt overlæg flåede Santin ned, da han havde frit løb ned mod Rosenborg-målet, men den østrigske dommer Einwaller nøjedes med en advarsel, selv om Lago i mistænkelig grad lignede den bageste forsvarer, da han trak i nødbremsen.

Hidtil havde nordmændene ikke haft alverden at byde på offensivt, men kort efter fik Steffen Iversen en tilfældig skudchance i feltet, men ramte bolden helt skævt. Det gjorde han desværre ikke i det 33. minut, da Rosenborg noget ufortjent bragte sig foran. Optakten var at venstre back Mikael Dorsin tacklede sig forbi både TK og Sionko ude i venstre side, hvorefter Skjelbred smart løftede bolden frem i feltet til Roar Strand, og mens de hvidblusede forgæves appellerede for offside lagde han bolden på tværs, hvor Iversen bare skulle sætte indersiden på en meter fra stregen.

Det lignede unægtelig også en klar offside, men det var det bare ikke... det slog hjemmeholdet en hel del ud af stilen, og resten af halvlegen blev en lidt rodet affære uden særligt farlige aktioner i nogen af felterne. Farligst var det faktisk, da Pospech kort før pausen lagde en anelse for løst tilbage til Jesper Christiansen, men han nåede lige uden for feltet og losse kuglen væk for næsen af Ya.

Langsom start efter pausen
Efter pausen var det danske spil stadig noget tungt og uopfindsomt. Santin havde ikke samme speed til at udfordre forsvaret som i den første fjerdedel af kampen, og Hutch lignede også én, der var ved at være godt brugt. Man skulle næsten et kvarter hen, før Nordstrand satte Nordvik af i venstre side og lagde en god bold til Santin, men Dorsin nåede ned i sidste øjeblik og tackle.

Fem minutter senere fik Nordstrand selv en stor mulighed, da Kvist fandt ham i helt fri position lige uden for det lille felt, men han kiksede sin helflugter. Det var dog endnu et signal om, at der efterhånden var ved at blive lagt et ganske godt tryk mod nordmændene, og den sidste halve time var det hjemmeholdet, der havde det fysiske overskud, men Rosenborg-spillerne viste mere og mere tydelige træthedstegn.

Med godt 20 minutter igen var det dog som om det begyndte at gå lidt i stå igen, så logisk nok bragte Ståle bragte både Hjalte og Junior i spil og fik dermed holdt hjulene i gang og tvunget nordmændene længere tilbage, end de sikkert brød sig om. Men de stod godt og arbejdede heroisk for Gud, konge og fædreland, men i sidste ende stod de ikke distancen.

Antonsson bragte balance i regnskabet
Med fem minutter igen af ordinær spilletid gik Jarstein for en gangs skyld galt af et hjørne, og da Mikael Antonsson samtidig timede sit tilløb perfekt, kunne han pande bolden ned i græsset og ind over målstregen, hvorfra Dorsin heldigvis havde fjernet sig fra sin postering ved den ene stolpe.

Så blev der endnu mere liv på lægterne, hvor fansene i øvrigt tappert og ihærdigt havde heppet på deres helte gennem hele den 2. halvleg, der længe tegnede til at slutte med et trist og ufortjent nederlag. Men nu øjnede pludselig de den sejr, der ville betyde, at løverne kunne nøjes med uafgjort i den sidste kamp i Brügge.

Det var da også ligeved og næsten, da Santin kort efter fik en stor skudchance, men hans skud blev blokeret til hjørne. Også Nordstrand måtte se en god mulighed blive tacklet til hjørne, og midt i bestræbelserne på at sætte prikken over i’et, var det såmænd lige ved at indskiftede Pelu havde gjort det onde ved løverne i den anden ende af banen, men heldigvis sparkede han over tomt mål efter at have trukket uden om Jesper Christiansen.

Det havde dog ikke ændret på, at F.C. København nu skal ned og vinde den sidste kamp. Psykologisk gør det pokker til forskel, at man ikke for fjerde gang på to år skulle forlade en hjemmekamp i gruppespillet som tabere. Det er kun sejre, der tæller, som fansene venligt men bestemt gjorde opmærksomme på flere gange. Men når det nu skal være, kan vi med aftenens uafgjorte resultat stadig selv afgøre vores videre skæbne, eftersom Valencia og Club Brügge også spillede 1-1 i rundens andet opgør.