Valdemar Lund

Sidste nyt før Brøndby-FCK

Udsolgt i Brøndby
Brøndby meldte forleden alt udsolgt til søndagens Derby, hvor billeterne også blev revet væk til vores udebaneafsnit. Her finder du generel tilskuerinformation på Brøndbys hjemmeside.

Stopper-statistik
Med Denis Vavro og Kevin Diks i karantæne og Nicolai Boilesen og David Khocholava på skadelisten har mange af ugens medie-spekulationer naturligt nok gået på, hvem der skal spille i centerforsvaret i eftermiddag.

Her nøjes vi med at kigge bagud på sæsonen med denne oversigt over, hvem der har spillet med hvem i de 40 ud af 42 sæsonens kampe, hvor vi har spillet med to centerforsvarere. To gange i efteråret spillede vi med tre (Khocholava, Boilesen, Lund).

Stopper-statistik

 

Denis Vavro, Kamil Grabara og Kevin Diks
Foto: Getty Images


Korte facts
Peter Ankersen kan spille sit Derby nr. 25 - kun William Kvist (38), Hjalte Nørregaard (27), Lars Jacobsen (27) og Christian Lønstrup (26) har flere.

Truppens nuværende Derby-topscorere er ukampdygtige - det er Cornelius og Khocholava med to hver. Ankersen, Roony, Daramy og Falk har hver scoret ét.

18-årige Aksel Halsgaard kan få debut, hvis han kommer på banen. Han spillede i tre af vinterens træningskampe og var med på træningslejren i Portugal i februar.

Aksel Halsgaard
Aksel Halsgaard mod IF Elfsborg. Foto: Lars Rønbøg, FrontzoneSport


Dommerne
Dommer: Mikkel Redder
Linjedommere: Dennis Wollenberg Rasmussen og Steffen Beck Bramsen
Fjerdedommer: Jonas Hansen
VAR & A-VAR: Jakob Kehlet og Jesper Dahl

Mikkel Redder har dømt seks FCK-kampe, senest udekampen i Aarhus i april, og det er hans første Derby.

Kort og karantæner
Karantæner: Denis Vavro og Kevin Diks afsoner en spilledags karantæne.

Karantænefare FCK: Hákon Arnar Haraldsson, Marko Stamenic og Viktor Claesson ved næste advarsel samt Ísak Jóhannesson og Lukas Lerager, hvis advarslen giver seks strafpoint.

Karantænefare BIF: Simon Hedlund og Christian Cappis ved næste advarsel

TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay, der sender optakt fra kl. 14.00.