Jens Stage

Sidste nyt før FCK-Malmö FF

Syg AC ventes til København i dag
Malmös danske Anders Christiansen er for nylig kommet tilbage efter den skade, han fik i vores første opgør, men på grund af sygdom trænede han ikke med i Telia Parken onsdag aften. Cheftræner Uwe Rösler forventer dog, at han støder til truppen i dag.

Rösler ser også frem til aftenens "trekantdrama" mellem os, Malmö og Dynamo Kyiv:

"Fodbolden har lært mig, at man kun kan påvirke sig egen situation. Vi kan ikke styre det der sker i Kyiv. Chansen ligger i vores hænder, og vi er i en fantastisk position, præcis som FCK. Vi vil have samme udgang på kampen som mod Kyiv. Vi har haft en god træningsuge i Marbella, så vi går ind med en positiv følelse," siger Rösler.


Pierre kan tage andenpladsen alene
Pierre Bengtsson kan i aften sætte sig alene på andenpladsen over spillere med flest europæiske FCK-kampe, hvis han får sin kamp nr. 64. Inden kampen er Top 5:

  1. William Kvist 90
  2. Mathias Zanka 63
  3. Pierre Bengtsson 63
  4. Hjalte Nørregaard 56
  5. Dame N'Doye 52
Pierre Bengtsson

 

Europæiske topscorere
Tallet i parenteserne er antallet af europæiske kampe:

19: Dame N'Doye (52)
12: César Santin (47)
9: Andreas Cornelius (33) og Todi Jónsson (18)
8: Jesper Grønkjær (39)
7: Pieros Sotiriou (33), Marcus Allbäck (22), Federico Santander (23) og Morten Nordstrand (31)
 

N'Doye og Pieros


Italienske dommere
Dommer: Davide Massa
Linjedommere: Alberto Tegoni og Stefano Alassio
Fjerdedommer: Fabio Maresca

38-årige Massa har været FIFA-dommer siden 2014 og har ikke før dømt danske klubhold.

Denne sæson har han bl.a. dømte Champions League-playoff mod vores tidligere modstandere APOEL FC og Qarabag samt et par Europa League-gruppekampe (Rangers FC-Porto og Frankfurt-Arsenal).


Kort, karantæner og skader
Carlos Zeca og Malmös Fouad Bachirou afsoner en spilledags karantæne.

På skadelisten har vi Nicolai Boilesen, Jonas Wind og Nicklas Bendtner.


>> Årets sidste kamp: hjemme mod OB mandag kl. 19