Ståle: Falk var bedste mand
Efter 0-1-nederlaget til Malmö FF fik vi disse kommentarer fra Ståle Solbakken
”Det var en kamp mellem to hold der stod godt, og der var ikke mange chancer i løbet af kampen. Dame N’Doye havde en, og så havde Malmö en god chance lige inden målet – som jo så ovenikøbet var et selvmål. Alt i alt kan siges, at vores offensiv var svag – men til gengæld havde vi en tryg defensiv”.
Trænerbænken vidste under kampen godt, at Lugano førte i Kyiv:
”Vi var måske en smule prægede af, at vi vidste at Lugano førte i Kyiv – og at 0-0 derfor ville være nok for os. Men nej, vi troede dog ikke, at Lugano ikke de ville tage point i dag – men vi har dog også taget point nok over seks kampe til at gå videre”.
En enkelt spiller fik ros af Ståle:
”Rasmus Falk var vores bedste mand i dag, han tog ansvar og havde tempo og initiativ, og derudover stod forsvaret godt og deres indsats er godkendt”.
Ståle er dog bekymret inden mandagens kamp mod OB:
”Nu gælder det om at komme i gang og være klar til kampen på mandag, det bliver lidt af en svendeprøve for os, for jeg er meget bekymret for mandagens kamp ift power og fysik. Banen i dag var god, men tung, og nu må vi må sadle om og gøre en sidste kraftanstrengelse – for om FC Midtjyllands forspring er fem, syv eller 10 point betyder meget. Med syv point kan alt ske. Vi må selvfølgelig gøre alt hvad vi kan for at vinde kampen”.
Ståle sluttede af med at konstatere, at vi trods alt spiller europæisk efter nytår:
”Når skuffelsen har lagt sig, er det vigtigt for selvforståelsen, at vi skal spille europæisk efter nytår. Det betyder, at vi har noget at glæde os til allerede i februar, hvor vi starter hjemme i Telia Parken”.
Men inden det bliver februar, skal vi som sagt møde OB på mandag – og du kan købe din billet lige HER.