FCK.DK
Sidste testkamp inden hjemrejsen
07/02 2017 10:40
Træningslejrens tredje og sidste testkamp står mod Molde FK, der bl.a. har Christoffer Remmer og Björn Sigurdarson i truppen.
Der er stor opmærksomhed om kampen i Norge, hvor den sendes live på Eurosport Norge, og det skyldes nok især, at det er Ståle Solbakken vs. Ole Gunnar Solskjær i de to manager-stole.
>> Link til livestream på F.C. Københavns Youtube-kanal
Solskjær er, ligesom Ståle, i gang med sin anden trænerperiode i den klub, hvor han også spillede et par år som aktiv, inden han røg til Manchester United i 1996. Hans første Molde-periode var fra 2011-14, hvor han førte dem til klubbens første mesterskaber i 2011 og 2012. Han stod således i spidsen for klubben, da vi mødte dem i Europa League i efteråret 2012 og vandt begge opgør 2-1.
Vi mødte senest Molde i en træningskamp i Telia Parken i begyndelsen af 2013 - her kan du se eller gense highlights fra kampen, hvor Ragnar Sigurdarson og Pape Pate Diouf stod før løvernes mål:
Molde havde dog stor europæisk succes i efteråret 2015, hvor de ganske vist missede Champions League-gruppespillet efter 3-3 hjemme og 1-1 ude mod Dinamo Zagreb. Men i stedet imponerede de stort ved at vinde deres Europa League-pulje foran Ajax, Fenerbahce og Celtic, inden røg ud til Sevilla i 1/16-finalerne.
Nordmændene har spillet en enkelt kamp hernede i Dubai, da de forleden - lige inden vores kamp mod Jeonbuk - slog svenske Häcken med 3-2. Efter vores kamp skal de hjem og træne i Norge et stykke tid, inden der venter endnu en træningslejr i Marbella. Først den 1. april indleder man sæsonen i den norske Tippeliga.
For FCK's vedkommende mangler der blot en enkelt testkamp mere, inden det går løs i Europa og med Derby mod Brøndby. Lørdag kl. 13 møder vi Rosenborg i Telia Parken, og den kamp kan du sikre dig billet til her.

Solskjær i FCK-tøj - da han besøgte Ståle Solbakken og Bård Wiggen i forbindelse med 1/8-finalen i Champions League mod Chelsea i 2011.
(Foto: FCK.DK)