Lukas Lerager

Silkeborg-FCK: Dagen derpå

Scorings-statistik
25 % af vores mål i sæsonen er scoret af centerforsvarere (ni af 36): Kevin Diks har scoret fem på straffespark (vi ser bort fra, at han engang imellem har spillet back), og Hatzidiakos og Gabriel har hver lavet to på hovedstød.

Claesson scorede, ligesom Gabriel, på hovedstød i går, så nu er 10 af vores 36 mål scoret på hovedstød. De havde hver scoret et i forvejen, og desuden har Hatzidiakos (2), Oskarsson, Elyounoussi, Cornelius og Delaney scoret med hovedet, så denne andel når op på 27,8 %.

27,8 er også procetandelen af mål scoret af indskiftede: Oskarsson (3), Claesson (2), Delaney, Højer, Froholdt, Hatzidiakos og Cornelius.

>> Læs referat af Silkeborg-kampen her

Viktor Claesson
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Trott: Det første mål var mit
"For mig personligt var det ikke min bedste dag på kontoret, og jeg tager det fulde ansvar for det første mål," sagde Nathan Trott efter kampen.

"Men vi kom godt igen efter pausen og viste karakter og stærk mentalitet ved at få det ene point, og det er altid svært, når du er bagud med to mål, så jeg er glad for, at mine holdkammerater rettede lidt op på min fejl, selv om vi selvfølgelig gerne ville have vundet."

Nathan Trott
Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Laveste tilskuertal i fire et halvt år
Der var 5.468 tilskuere på JYSK Park til søndagens sene Superligakamp, og vi skal tilbage til 23. februar 2020 for at finde et lavere tilskuertal til vores Superliga-udekampe i Silkeborg. Dengang spillede vi 1-1 foran 3.282. Til pokalkvartfinalen i december 2023 var der også færre end i går, 4.620.

JYSK Park i Silkeborg


Kampstatistik

Kampstatistik

 

Kampstatistik

 

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, OPTA/StatsPerform)