Slut på det europæiske eventyr

N'Doye og Zanka nye i startopstillingen
Mens hjemmeholdet stillede med samme 11 som i det første opgør, havde Ståle valgt at lade Mathias Zanka starte inde i stedet for Ulrik Laursen, mens Dame N’Doye fik den angrebsplads, der blev ledig da det stod klart, at César Santin slet ikke var i stand til at spille og følgelig gled helt ud af truppen. Små 1.000 FCK-fans havde taget turen over Nordsøen for at støtte deres helte, der i dagens anledning var iklædt samme orange spilledragt som man bar i den fornemme 1-1-udekamp i Valencia i efteråret. En fin regn begyndte et par timer før kickoff at sile ned over det imponerende City of Manchester Stadium, som langt var fra fyldt til randen.

De lokale helte lagde som ventet mest aggressivt ud, uden at man dog kan beskylde dem for at komme blæsende med 120 km/t og hovedet under armen. Craig Bellamy blev spillet fri i dybden 2-3 gange i de første 10 minutter, men blev hver gang vinket offside hver gang, og stille og roligt fandt løverne sine positioner og var fint med i kampen.

Det skulle dog vise sig mere end svært at komme frem til noget i den modsatte ende, og første lille tilløb til en afslutning var et hovedstød fra N’Doye efter hjørne, som dog gik langt forbi. I stedet viste City tænder, da Bellamy slog et indlæg fra højre side og fandt en helt fri Robinho ved fjerneste stolpe, men han headede på underkanten af overliggeren, hvorefter Jesper Christiansen fik slået bolden væk fra farezonen.

FCK godt med i kampen - og havde marginalerne på sin side
Kort efter var den lille brasilianer igen på spil i feltet, og det lignede hånd på bolden fra Zanka, da han gik ned i en tackling, men dommeren lod Robinho fortsætte ned mod mål, hvor Jesper Christiansen dog parerede hans afslutning fra spids vinkel. Med lidt god vilje kunne man også få øje på et lille straffespark, da N’Doye lidt efter blev kantet af Dunne og gik omkuld nede ved Citys baglinie.

Som halvlegen skred frem fornemmede man, at københavnerne var ganske godt med i spillet, selv om Premier League-mandskabet havde bolden mest. Omkring fem minutter før pausen var Micah Richards tilmed heldig med ikke at styre en tilfældig bold i egen kasse efter et hjørne, men den strøg lige over mål. Til gengæld var træværket og heldet igen med Byens Hold i halvlegens overtid, da den bevægelige Bellamy blev spillet helt fri i venstre side af feltet og chippede bolden over Jesper Christiansen, men den tog indersiden af stolpen, og så var målmanden over den som en panter og sikrede en tilfredsstillende halvlegsstilling på 0-0.

Da 2. halvleg gik i gang var det med Libor Sionko på højrekanten, mens Thomas Kristensen var gået ud og William Kvist rykket ind centralt. Efter få minutters spil havde Ailton et nærgående forsøg, da han fik en aflevering af Hjalte i feltet, snurrede rundt om sig selv og sparkede efter det lange hjørne, men bolden strøg en meters penge over mål.

City blev mere og mere giftige
Der var dog længe mellem FCK-afslutningerne, og som halvlegen skred frem havde man også rigeligt at se til med at holde City-mandskabet på afstand. En halv snes minutter inde i halvlegen brændte det for alvor på, da Robinho spillede Shaun Wright-Phillips helt fri i højre side, og han spillede den klogt på tværs til den fremstormende Stephen Ireland, men afleveringen lå en anelse for langt fremme, og han missede muligheden for at sende den i tom kasse.

Ailton og Dunne havde haft en hård nærkamp, hvor Dunne blev ramt i ansigtet, og den slags går ikke upåtalt hen i fodboldens moderland, og få minutter efter blev Ailton regulært losset ned af den store centerforsvarer. Han slap dog for tiltale fra den tyrkiske opmand, der også i andre tilfælde så gennem fingre med regulære engelske stemplinger. Men City har også store tekniske individualister, og især Robinho voldte stigende problemer for et ellers flot kæmpende FCK-forsvar, der kampen igennem fik fornem vokal støtte fra de mange medrejsende fans.

Efter en times spil kom Jesper Grønkjær på banen i stedet for Dame N’Doye, men bedst som man forventningsfuldt imødeså en begyndende københavnsk satsning frem ad banen, så gik det galt i den anden ende. En lang fremlægning i venstre side snød Zanka, der ellers havde spillet en fin kamp i midterforsvaret sammen med Antonsson. Men straks smuttede Bellamy inden om den unge 25’er og sparkede bolden fladt ind ved nærmeste stolpe uden chance for Jesper Christiansen.

Det stod ikke i Ståles manuskript, men med 17 minutter igen var der strengt taget tid nok til både at udligne og bringe sig foran, og Martin Vingaard blev da også sendt på banen i stedet for Hjalte i et sidste forsøg på at styrke offensiven. Men udligningen lå ikke ligefrem i luften, og i stedet tillod Robinho sig at brænde en direktør, da han nonchalant sparkede på stolpen i helt fri position. Og med 10 minutter slog Bellamy til igen, da Robinho nok engang splittede forsvaret med et ryk til baglinien. Han fandt waliseren midt i feltet med en præcis flad pasning, og han havde tid til at tæmme bolden og sparke den sikkert i kassen.

Det blev lidt spændende til sidst - men for sent
Det kan godt være, der blev lukket – men der blev nu ikke helt slukket. Atiba Hutchinson havde kort efter et hovedstød efter hjørne, som Bellamy måtte heade væk på målstregen, og to minutter før ordinær spilletids udløb var Ailton centimeter fra at bringe spænding om udfaldet. Shay Given fik kun fingrene på en skarp Sionko-afslutning fra højre side, men foran tomt mål nåede brasilianeren kun frem til riposten med knæet, og bolden gik over mål.

Til gengæld nåede Martin Vingaard - ligesom i den første kamp - at komme på måltavlen, da han resolut huggede til fra distancen og sendte bolden fladt ind ved den ene stolpe. Men da stod kampuret på 92:45, så der var desværre kun tid til at hjemmeholdet kunne give bolden op, inden dommerens sidste fløjt lød og sikrede City adgang til den 1/8-finale, som de allerede inden kampen havde givet billetinformationer om over højttalerne…

Dermed sluttede F.C. Københavns europæiske eventyr i denne omgang. Det så længe ganske fornuftigt ud, men der er ingen tvivl om, at det bedste hold vandt fortjent. Styrkeforholdet var i sidste ende for stort, og løverne må nøjes med at glæde sig over, at man med en plads i 1/16-finalerne nåede endnu et skridt videre end tidligere og dermed høstede yderligere internatonal erfaring og rutine.