Torsdag d. 24/9 sker det, som mange af os fodboldelskere har ventet på længe: Release af FIFA16!

Gameplay, grafik og detaljer er blevet endnu vildere i dette års version, og ventelisterne til at købe spillet er lange.

Nu kan du helt eksklusivt få lov til at prøve den fulde version hele 4 dage før alle andre, hvis du kommer på Familietribunen på søndag til hjemmekampen mod Hobro.

Vi har nemlig i samarbejde med EA Sports lavet Københavns fedeste FIFA16-turnering. Du kan vinde vilde præmier såsom signerede FCK-trøjer og spil fra EA Sports og Playstation 4. Du får også mulighed for at dyste imod Danny Amankwaa, som er truppens ubestridte FIFA-champion, og der er særlige præmier til dem, der kan vinde over ham!

Sådan tilmelder du dig:

Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig senest på fredag kl.15, ved at sende en mail til [email protected] med navn, tlf nummer og alder. Du skal være 8 – 15 år gammel for at deltage. Turneringen finder sted på Familietribunen i tidsrummet 14:00 – 15:45. Du vil modtage yderligere information når du har tilmeldt dig turneringen.