Næste hjemmekamp byder på en gentagelse af sidste sæsons pokalfinale, når AGF kommer på besøg i Telia Parken på torsdag kl. 19.30. Her skal Løverne forsøge at spille sig i semifinalen og et skridt nærmere den tredje pokaltriumf i træk som det første hold nogensinde. Et spændende opgør med pokalfodbold, som vi kender det bedst: uforudsigeligt, intenst og med masser af nerve.

Hidtil har vi vundet to af de tre opgør i pokalturneringen mod AGF. Senest, da William Kvist i sidste sæson sikrede os pokalen med sit sejrsmål i det 78.minut på et dejligt langskud.

Billetsalget til kampen er allerede startet. På billet.fck.dk kan du sikre dig din plads til kampen fra kun 25,- for børn og 95,- for voksne. Alle, der har købt sæsonkort for hele sæsonen samt halvårssæsonkort har naturligvis sikret sig plads til kampen. Da Øvre A og DFDS Familietribunen er lukket har sæsonkortholdere på disse to tribuner modtaget en mail vedrørende erstatningsbilletter. Såfremt dette ikke er tilfældet - eller hvis du har spørgsmål, så skriv gerne en mail til [email protected].

Køb et sæsonkort til pokalkampen og Mesterskabsspillet

Du kan allerede nu sikre dig din plads til hjemmekampene i Mesterskabsspillet samt mindst torsdagens opgør i DBU Pokalen ved at købe et sæsonkort. Kortet koster fra kun 300,- for børn og 350,- for voksne.

Samtidig får du 10% rabat, hvis du vælger at gentegne kortet til næste sæson 2017/2018.



Her kan du se, hvordan det gik, da vi senest mødte AGF i DBU Pokalen:

Videoen afspilles fra YouTube

Accepter marketingcookies for at se den her.