Spillerreaktioner: Conference League er vigtigt for FCK
Mo Daramy
Det gik rigtig godt i dag, vi vandt 4-2 og spillede godt, alle på banen var glade og det fungerede helt som det skulle – og vi fik så også scoret en masse mål. Jeg er selv inde i en god stime og er i god form. Jeg får opbygget mit spil og mine en-til-en relationer, og jeg er blevet meget sværere at stå over for.
Jeg synes ikke snakken om en transfer påvirker mig, jeg har hovedet i København og jeg er jo glad for at være her – som man også kunne se i dag. Hvad angår forhandlingerne, så kan sådan nogle gå hurtigt – eller stille og roligt – og lige nu går det stille og roligt. Jeg tager det selv helt roligt og som det kommer. Jeg venter på det rigtige bud, og tager så det, der er bedst for mig, men lige nu er jeg rigtig glad for at være her i F.C. København.
Det var fedt med den hyldest jeg fik, det var stort og det er jeg rigtig glad for, det betyder meget, at vores fans kan lide mig – og det var rigtig fedt med ”Four more years” til sidst.
For F.C. København er det vigtig med Conference League, gruppespillet er vigtigt for klubben – og vi har jo også niveauet til det.
Kevin Diks
Det var en god kamp og godt vi fik scoret fire mål, det var dog knapt så godt, at vi lukkede to mål ind. Men alt i alt en god oplevelse – og nu er vi videre til den næste runde.
Min start her i klubben har været fantastisk, jeg har fået en god start og har fået en masse hjælp fra både spillere og trænere, og det er derfor, at jeg så hurtigt har fået gang i mit spil. Så jeg er taknemmelig for al den hjælp jeg har fået. Her til aften var det selvfølgelig også godt at få scoret et par mål.
Jeg ved at gruppespillet er vigtigt for F.C. København, og nu skal vi gøre vores job i de næste to kampe, de skal vindes, så vi er med i gruppespillet.
Hvad angår søndagens kamp, så bliver det godt at komme tilbage til Aarhus. Jeg er taknemmelig for hvad AGF og deres fans har gjort for mig, så det bliver et fint gensyn. Der skal nok blive knald på, og selv om de har lidt problemer, så skal de nok komme igen – bare ikke på søndag, for der skal vi vinde, men ingen tvivl om, at jeg glæder mig til kampen.