Ståle: - Vigtig træningskamp

Ståle: - Det bliver svært i aften

Ståle Solbakken var på tilskuerpladserne da Shaktar Donetsk vandt en klart 3-0 sejr over Molde i deres første kamp i Copa del Sol, og nu forventer han en hård kamp i aften om førstepladsen i gruppen.

 

- Shaktar Donetsk så meget stærke ud i kampen mod Molde til trods for at de spillede en time med kun 10 mænd. De kan godt gå hen og blive lidt af en mundfuld i aften, ikke?

 

- Ja, Shaktar er et hold som kan slå hvem som helst når som helst! De var klart bedre end Molde i deres første kamp hernede, også da de spillede med kun 10 mænd. De sparede også en del af deres normale førsteholdsspillere til denne kamp. Så det er en klassemodstander.

 

- Hvordan forventer du kampen vil forløbe i aften?

 

- Jeg håber et eller andet sted, at vi får det svært i aften! Vi har virkelig brug for en kamp i højt tempo, og selv om jeg selvfølgelig håber at vi ikke taber kampen, vil jeg gerne se at vores hold bliver presset over hele banen af modstanderen. Shaktar har mange gode individualister og krydret med et typisk østeuropæisk temposkift er de et giftigt hold for enhver modstander.

 

- Før kampen mod Kalmar talte du om, at du vil bruge to forskellige hold i de to første kampe. Hvem spiller så i aften?

 

- Jeg forventer at vi starter med de samme elleve, som spillede de to sidste kampe i efterår. Det eneste spørgsmålstegn til kampen er Ulrik Laursen, som har en lille skade, og det kan godt være at vi vælger at spare ham i aften. Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvem jeg vil skifte ind
undervejs. 

 

- Er du tilfreds med turneringen indtil nu?

 

- Ja, jeg synes niveauet er godt, og der er mange gode hold. Vi fik en god første kamp mod Kalmar, og jeg synes også kampen i går, OB-Rosenborg, var en rigtig god kamp, så turneringen har klart levet op til mine forventninger, sluttede Ståle Solbakken.