Nicolai Blicher og Aksel Halsgaard mod Jeonbuk

Stærke talent-præstationer i Otten Cup

Vores U19-hold er i disse dage til Otten Innovation Cup i Holland, hvor otte klubber deltager i den traditionsrige talentturnering.

Resultaterne i de tre indledende gruppe viste igen, at vores talentspillere holder et meget højt internationalt niveau.

Efter 2-1 over Jeonbuk, 2-2 mod værterne fra PSV og 3-1 over Manchester United vandt vi den indledende gruppe og spiller semifinale søndag kl. 10.00 mod RSC Anderlecht.

Vi fik med kort varsel mulighed for at streame lørdagens kampe mod PSV og Manchester United, og vi forventer også at streame søndagens semifinale samt den afsluttende finale (15.30) eller bronzekamp (14.00).

Du kan se streamet i vores app og på tv.fck.dk, hvis du er kortholder/abonnent eller har tilkøbt et FCK+ abonnement, som jo ud over kampe som disse også giver en række andre fordele.

U19 suppleret med U17-spillere
Præstationerne i Holland skal også ses i lyset af, at Alfred Johansson og hans U19-stab må undvære en del spillere på grund af skader.

Oscar Højlund er selvfølgelig heller ikke med, da han jo præsterer på en endnu højere hylde i øjeblikket, og Hunor Vajk Németh er i Ungarn for at spille Telki Cup med Ungarns U17-landshold. Derfor er truppen til Otten Innovation Cup suppleret med seks spillere fra U17-truppen.

Amin Chiakha i kampen mod PSV
Amin Chiakha scorede i alle tre gruppekampe. Foto: ottencup.nl


Alternative regler
Turneringen eksperimenterer med flere regelændringer, så man f.eks. spiller 2 x 25 minutters effektiv spilletid, og man skal også lige vænne sig til, at uret på streamet tæller ned fra 25:00 i hver halvleg.

Desuden kan indkast tages som indspark, hvor man må spille den til sig selv, og gult kort udløser 10 minutters udvisning, som vi også kender det fra flere ungdomsrækker herhjemme.


Matchfacts fra gruppekampene
Fr. 18. august 2023, kl. 17.00
F.C. KØBENHAVN-JEONBUK HYUNDAI MOTORS 2-1 (1-1)
1-0 Thomas Jørgensen
1-1 Junho Lee
2-1 Amin Chiakha

10 minutters udvisning: Daewoo Kim, Jeonbuk

Start-11: Oscar Buur - Hjalte Bidstrup, Cornelius Olsson, Aksel Halsgaard, Nicolai Blicher - Andreas Clasen, Tristan Fynbo, Victor Froholdt - Thomas Jørgensen, Amin Chiakha, Noah Sahsah


Lø. 18. august 2023, kl. 12.00
F.C. KØBENHAVN-PSV 2-2 (0-1)
10.: 0-1 Tai Abed, str.
30.: 1-1 Neo Jönsson
46.: 1-2 Emir Bars
47.: 2-2 Amin Chiakha

Start-11: Filip Versterre - Hjalte Bidstrup, William Glindtvad, Aksel Halsgaard, Sashwat Rana - Thomas Jørgensen,  Andreas Clasen, Victor Froholdt - Neo Jönsson, Julius Emefile, David Katlego
 

Lø. 28. august 2023, kl. 16.00
F.C. KØBENHAVN-MANCHESTER UNITED 3-1 (2-0)
6.: 1-0 Amin Chiakha, str.
12.: 2-0 Nicolai Blicher
45.: 3-0 Julius Emefile
48.: 3-1 ?

10 minutters udvisninger: 6.: Reece Munro, Man. U., 35.: William Glindtvad, FCK, 46.: Shea Lacey, Man U.

Start-11: Oscar Buur – William Glindtvad, Cornelius Olsson, Ethan Amundsen-Day, Nicolai Blicher – Thomas Jørgensen, Tristan Fynbo, Jonathan Moalem – David Katlego, Amin Chiakha, Roberto Risnæs

(Der er skiftet flittigt ud i alle kampene)


Slutstilling i gruppe A:
1. F.C. København 7 p.
2. PSV 5 p.
3. Manchester United 3 p.
4. Jeonbuk Hyundau Motors 1 p.

Slutstilling i gruppe B:
1. Red Bull Bragantino 9 p.
2. RSC Anderlecht 6 p.
3. FC Utrecht 3 p.
4. Rangers FC 0 p.

Truppen i Otten Innovation Cup
1. Oscar Buur
2. Hjalte Bidstrup
3. Tristan Fynbo
4. Aksel Halsgaard
5. Ethan Amundsen-Day
7. David Katlego (U17)
9. Amin Chiakha
10. Thomas Jørgensen
11. Noah Sahsah
12. Nicolai Blicher
13. Andreas Clasen
14. Sashwat Rana (U17)
15. Cornelius Olsson
16. William Glindtvad
17. Neo Jönsson (U17)
18. Roberto Risnæs (U17)
19. Jonathan Moalem (U17)
20. Filip Versterre
22. Julius Emefile (U17)
24. Victor Froholdt