Sune Smith-Nielsen

Sune Smith-Nielsen: Betyder meget for vores selvforståelse

"Det er fantastisk for os, det er en væsentlig del af vores selvforståelse, og det er 17. gang ud af de sidste 19 år, at vi er i gruppespil," sagde sportsdirektør Sune Smith-Nielsen torsdag aften til FCK TV.

"Vi er de eneste af to danske hold der går videre, og det betyder alt for os, at det er en del af vores sæson, at vi kan spille søndag og denne gang torsdag, men det en kæmpe del af vores selvforståelse, at vi kan få de her europæiske aftener i København, og det glæder vi os enormt meget til."

"Vi går ind i Conference League som seedet, men nu må vi se, hvilke modstandere vi trækker. Men selvfølgelig har vi da ambitioner om at komme videre, for som vi plejer at sige i F.C. København, så skal vi også spille europæisk efter jul, og det skal vi angribe i efteråret."

"Vi har været udfordret i sæsonstarten ved at spille seks europæiske kampe samtidig Superligaen og samtidig med, at spillere er gået ud og ind. For eksempel med Marcos Lopez, der her til aften spillede sin anden kamp, efter at han landede sidste torsdags før den første kamp."

"En spiller, som ingen andre på holdet kender, men hans præstationer, og den måde han går ind på holdet i dag, det viser både det man skal kunne i F.C. København, men også de udfordringer, der ligger i at spille holdet sammen."

"Vi har ikke meget tid til at træne, men det er en præmis for at være træner og spiller i F.C. København, og der er ikke noget vi elsker mere end at spille kampe. Og vi udvikler også holdet gennem at spille kampe, og den vil fortsætte i takt med flere kampe.

"Men nu har vi et derby på søndag, som vi glæder os til, og så kommer der et break på et par uger, og så angriber vi både Superligaen og Conference League," slutter Sune Smith-Nielsen.